Vanvittig rekord i USA: Minus 78 grader og frostskælv

Skrevet af Mathias Madsen

05/02/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
I disse dage føles det usædvanligt koldt i det nordøstlige USA.

Dagens topnyheder

Vinteren lakker så småt mod enden, men det kan ikke mærkes på vejret. 

Søndag er danskerne flere steder i landet således vågnet op til sne, og temperaturerne de seneste par dage har ligget omkring eller under frysepunktet.

Det er dog ingenting sammenlignet med, hvad amerikanerne i det nordøstlige USA oplever for tiden. 

Det skriver TV2

Ekstremt lave temperaturer og stærke vinde har nemlig gjort, at borgerne i den nordøstlige del af det enorme land har oplevet et såkaldt windchill på minus 78 grader celsius. 

Det vil sige, at det på grund af kolde temperaturer og stærk vind føles som om, der er minus 78 grader, selvom det i realiteten ikke er så koldt. 

Og en windchill på minus 78 grader, som der blev målt på toppen af Mount Washington i delstaten New Hampshire, er faktisk ny rekord, da det er det laveste, der nogensinde er målt i USA. 

Borgerne i den nordøstlige del af landet har desuden haft muligheden for at opleve såkaldte frostskælv, hvor jorden ryster, fordi vandet i jorden fryser til is på kort tid. 

De lokale myndigheder har derfor advaret om, at det kan være livsfarligt at bevæge sig udenfor.