Nicolai Haugsted
Sådan lever Josef Fritzls datter i dag.
Amstetten i Østrig virkede som en helt almindelig by, og huset på Ybbstrasse 40 lignede alle de andre. Men bag væggene gemte sig én af nyere tids mest ubegribelige forbrydelser.
I 1984 forsvandt 18-årige Elisabeth Fritzl uden varsel – og dukkede først op igen næsten et kvart århundrede senere.
I virkeligheden var hun aldrig langt væk. Hendes far, Josef Fritzl, havde lokket hende ned i en kælder, han selv havde forvandlet til et skjult fængsel. Her blev hun holdt indespærret i 8.516 dage. Alene de første fem år var hun uden kontakt til andre end sin far – og siden kom seks børn til verden, alle undfanget gennem systematisk voldtægt.
Fritzl udadtil påstod, at datteren var stukket af for at leve i en sekt og fik hende til at skrive breve som “bevis”. Inden for hjemmets fire vægge opretholdt han sin illusion ved at installere tre af børnene i stueetagen sammen med hustruen Rosemarie, mens Elisabeth og tre andre levede i mørket under gulvbrædderne – uden dagslys og med begrænset ilt, mad og plads.
Brikkerne begyndte først at rykke på sig, da den ældste datter, Kerstin, i 2008 blev alvorligt syg. For første gang lod Fritzl sin fange kontakte omverdenen, da han lod Kerstin indlægge. Presset voksede, da lægerne ikke kunne få kontakt til moderen – og efter en række dramatiske døgn på hospitalet blev Fritzl afsløret og anholdt.
I retssalen i 2009 blev han kendt skyldig i incest, voldtægt, drab ved forsømmelse, frihedsberøvelse og tvang. Dommen lød på livstid.
Siden retssagen har Elisabeth Fritzl forsøgt at opbygge et stille liv. Under nyt navn bor hun i dag i Østrig sammen med sine seks overlevende børn og sin partner, tidligere livvagt Thomas Wagner. Ifølge nære kilder som People har snakket med, deltager hun i hverdagslivet og passer sin familie, mens børnene – nu voksne – hver især bearbejder årtiernes traumer.
Tre af børnene voksede op ovenpå uden at kende sandheden og kæmper i dag med skyldfølelse. De øvrige måtte lære livet helt fra bunden – at gå udenfor, at tale med fremmede, at finde ud af hvem de var uden kæder og koder.
