'Velkommen til Brexit': Toldere griner mens de beslaglægger hjemmelavede sandwicher

Skrevet af Mathias Busekist

11/01/2021
Foto: NPO
Foto: NPO
Chaufføren spurgte, om han i det mindste kunne få lov til at beholde brødet.

Dagens topnyheder

Optagelserne af flere politibetjente fra Holland, som står ved Hook of Holland, der står og griner, da de konfiskerer en chaufførs frokost, er gået viralt. 

"Velkommen til Brexit," siger en af betjentene i videoen.

De konfiskerer chaufførens frokost, da det er skinke- og ostesandwiches, som man ikke længere må tage med ind i EU, hvis det er til eget forbrug. 

Chaufføren kan ikke forstå, at det er nødvendigt, hvorfor de kan høres forklare de nye Brexit-regler for ham. De fortæller, at de nye regler forbyder, at man tager visse fødevarer fra Storbritannien med ind i EU. 

Han spørger herefter, om han kan få lov til at beholde brødet, hvis de tager kødet. 

"Det kan vi ikke. Det hele vil blive konfiskeret - velkommen til Brexit, sir. Undskyld."

Regeringen i Storbritannien har også udsendt en vejledning til de chauffører, der rejser til EU-lande.

I vejlednigen står der, at man ikke må bringe produkter af animalsk oprindelse, herunder kød og mejeriprodukter, ind i EU. 

Den ovennævnte regel gælder også for Storbritannen, da de har meldt sig ud af EU, hvorfor det vil gælde alle chauffører, der krydser kanalen.

Disse regler gælder ikke for animalske produkter, der transporteres mellem EU-medlemslande, mens Andorra, Island, Liechtenstein, Norge, San Marino og Schweiz er undtaget. 

Det har dog også medført, at Storbritannien i øjeblikket oplever alvorlige fødevareproblemer. Der er flere huller i supermarkedets frug- og græntsagshylder. 

Salat, blomkål, appelsiner, hindbær og blåbær står alle som værende udsolgt på Tescos hjemmeside.