Verdens klammeste overraskelse: Pensionists dør blokeret af to meter bredt spindelvæv og kæmpe edderkop

Skrevet af Sol Stoffregen

06/10/2014

Dagens topnyheder

England har været plaget af store og uønskede edderkopper på det seneste. For nylig fik en pensionist besøg af en edderkop, der havde slået lejr. Det skriver det engelske medie The Mirror.

74-årige Russell Harding fra Colene Wiltshire ved Bristol spærrede øjnene op, da han en morgen åbnede sin hoveddør og så, at garagendøren var helt sat til med et stort edderkoppespind med en diameter på knap to meter. Og midt i herlighederne sad en velvoksen edderkop.

Læs også: Forbered dig: Kæmpe-edderkopper invaderer danske hjem

Da Russell skulle bruge sin bil, som holdt i garagen, gik han uden at tøve i gang med at flytte noget af spindet, for at få fri passage.

- Min kone ville være besvimet, hvis hun var gået ind i spindet. Der ville have været en masse skrig, siger Russel Harding, som dog var glad for, at det var en  meget dugget morgen, hvilket gjorde, at han så spindet med det samme.

Læs også: Video: Gigant-edderkop havde boet i garagen i fem år - se familiefar lokke den frem

Den venlige pensionist flyttede spindet i den ene side og satte det fast et andet sted, så edderkoppen fortsat kunne bruge sit net.

Tre dage efter edderkoppen belejrede garagen, var den og spindet væk igen.

Se billedet her: