Verdens tyndeste skyskraber er klar: Det koster en lejlighed

Skrevet af Mathias Nielsen

108 uger siden

|

20/04/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det er ikke kun bygningen, som er tårnhøj.

Dagens topnyheder

I New York findes der mange skyskrabere. Under opførelsen af nye er der tit konkurrence om at bygge størst. Nu står en ny skyskraber klar, men den er ikke størst.

Den er derimod den tyndeste skyskraber i hele verden, og den 3. højeste i New York med en højde på 435 meter.

Bygningen hedder Steinway Tower, og er placeret lige i hjertet af Manhattan på 111 West 57th Street.

Byggeriet omfatter 60 lejligheder, der spænder over tårnets 84 etager og den tilstødende Steinway Hall-bygning.

Tårnet er designet af det New York-baseret arkitektfirmaet SHoP Architects og bygget af JDS Development, Property Markets Group og Spruce Capital Partners, som allerede begyndte på opførelsen i 2013.

Gregg Pasquarelli, chef hos SHoP Architects, kalder i en mail til CNN bygningen for "et projekt af ekstraordinære proportioner og episk storhed.”

Det nye supertårn er en tilføjelse til Steinway Hall, som er en historisk bygning fra 1925 kendt som det tidligere hjem for klaverproducenten Steinway and Sons og en koncertsal.

Dette tidligere kulturelle centrum er nu blevet omdannet til luksushuse. Hvis det lyder fristende med en bolig i det nye tårn, så kan du allerede nu gøre dig klar til at spille Eurojackpot.

Det er nemlig ikke kun bygningen, som er høj. Det samme er priserne på lejlighederne.

I den "billige" ende kan du få en lejlighed for lige under 53 millioner kroner, mens penthouselejlighederne sælges til den nette sum af 451 millioner kroner.

For de 451 millioner kroner, så får man til gengæld også en 360 graders udsigt over Manhattan, tre etager og blandt andet fire soveværelser fordelt ud på de mere end 660 kvadratmeter.