Verdenskendt instruktør brugte to år med Putin: Nu fortæller han om Putins sygdomme

Skrevet af Mathias Nielsen

23/05/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Ifølge Oliver Stone, så er Putin ikke rask.

Dagens topnyheder

Den Oscar-vindende instruktør Oliver Stone er foruden en særdeles rost filmsintruktør også bekendt til Vladimir Putin. Det skyldes, at han i perioden 2015-2017 lavede flere interviews med den russiske præsident.

Derfor kender Oliver Stone også til Putins helbred. I en ny podcast fortæller Stone ifølge Metro, at Putin tidligere har haft kræft.

Siden invasionen har flere også spekuleret i, om Putin rent faktisk er alvorligt syg af enten kræft eller Parkinsons.

"Husk det her, Putin har haft denne kræftsygdom. Men han har også været isoleret på grund af Covid,” sagde han til podcastintervieweren Lex Fridman.

Der har i Rusland været spekuleret i, at Putins isolation fra Covid skyldtes en allerede eksisterende, men uspecificeret medicinsk tilstand, som gjorde ham særligt sårbar.

For at forklare, hvorfor Putin muligvis har fejlvurderet invasionen af ​​Ukraine, spekulerede Stone i, at "måske mistede han kontakten - kontakten - med mennesker".

Ifølge Oliver Stone, så er det uklart, om Putin fik de rigtige efterretninger, tilføjede han.

Stones ord om kræft rejser muligheden for at Putin overlevede første omgang af kræft, som så kan være vendt tilbage i de år, der er gået siden Oliver Stone sidst så Putin.

På det seneste har der været spekulationer om, at Putin har kræft i skjoldbruskkirtlen. En undersøgelse foretaget af russiske uafhængige journalister viste, at Putin var permanent omgivet af et stort medicinsk team ledet af en specialistkirurg for skjoldbruskkirtelkræft.

En anden version er, at han lider af mavekræft.

Der har også været konspireret i, at Putin lider af Parkinsons. Denne påstand er blandt andet kommet til live via en video, hvor Putin meget bestemt holder fast i en bordkant med hånden.