Vild forandring: Tabte 50 kilo uden at gå i Fitness

Skrevet af Henrik R

05/05/2022
Foto: Privat
Foto: Privat
Det er ikke alle mennesker, der har lyst til at starte i et fitnesscenter. Det er dog heller ikke nødvendigt for at tabe sig, og det er Logan et rigtig godt bevis på. Han har nemlig en historie, de fleste kan relatere til.

Dagens topnyheder

Nogle vægttabshistorier er mere ekstreme end andre, men denne med Logan Chapman er væsentligt lettere at forholde sig til, da de fleste nok kan sætte sig i hans spor. Han var en overvægtig fyr, der decideret hadet fitnesscentre og diæter, og så var han typen, der aldrig nogensinde sagde nej til en dessert.

”Jeg føler, at mit liv har lignet mange andres, som har haft problemer med vægten. Jeg havde en meget stillesiddende livsstil. Jeg sad oppe til langt ud på natten og spillede computerspil, og jeg drak ofte flere sodavand og spiste et stort måltid mad klokken 2 om natten,” fortæller han til Menshealth.com

Han er 1.90 meter høj, og derfor har han altid accepteret, at vægten var omkring de hundrede kilo eller lidt over. Det kom dog som et chok for ham, da vægten pludselig havde sneget sig op på 150 kilo, og der kunne han ikke længere retfærdiggøre det.

Hans kammerat var kort forinden påbegyndt et vægttab, og der kunne han se, at det slet ikke var umuligt.

I første omgang valgte Logan at skære ned på sit indtag af dåsesodavand, og det resulterede i de første fem kilo.

Dernæst stoppede han med at spise store måltider om natten, inden han begyndte sin tredje forandring, som var fitness.

”Det var et mareridt for en som mig, der bare foretrækker at sidde stille, uden at der er folk omkring mig,”

Der var bare lige det, at Logan fandt ud af efter de første par gange, at han rent faktisk ikke kunne fordrage at dyrke fitness, og han stoppede derfor igen. Nu måtte han i stedet finde en anden løsning, og den havde hans kone.

Sådan så han ud inden vægttabet. Foto: Logan Chapman /Facebook

Konen lokkede ham med på keto

Når man ikke kan fordrage at dyrke fitness, så må man i stedet begynde at lave om på kosten. Logans kone anbefalede ham, at han startede på keto-kuren, som er en kur, hvor man spiser meget få kulhydrater og primært spiser fedt og proteiner.

En kur der især i 2018 har været meget fremme i medierne, da mange kendisser er hoppet med på vognen.

Logan havde succes med den, og indenfor det første år, havde han smidt 25 kilo.

”Det var første gang, jeg kunne kigge i spejlet eller på et billede, og se, at jeg faktisk havde tabt mig. Jeg var virkelig glad og stolt over, at jeg formåede at holde ved det,” fortæller hans til Menshealth.com.

Sådan ser han ud i dag. Foto: Logan Chapman /Facebook

Droppede keto og fik et sundt forhold til mad

Det var dog stadig en hård kamp for Logan, der selv fortæller, at han havde en udødelige kærlighed over for alt den mad, der ikke er sundt for ham.

Han brugte keto som startskuddet til at få tabt nogle kilo, men valgte at springe fra den igen, da han ikke ønskede at begrænse sig fra mad. I stedet valgte han den fornuftige løsning, at han gerne ville være sund, men der skulle være plads til at synde.

”Det var faktisk noget, der var vigtigt for mig. Jeg ville gerne være sund, men jeg ville ikke give op på alt den mad, som jeg elsker. Så jeg begyndte at motionere lidt uden for, og huskede på, at hvis jeg skulle have pizza om aftenen, så løb jeg en lidt længere tur, eller spiste noget lettere til mine andre måltider. Det har virket for mig, og vægten fortsatte med at falde de efterfølgende år,” fortæller han.

I alt endte vægttabet på lidt over 50 kilo, og han fortæller, at det gjorde vidundere for hans selvtillid og hans disciplin.

”Ved at arbejde hårdt for at tabe mig, har jeg fået et drive, som jeg aldrig havde før. Nu føler jeg ikke længere, at en svær opgave er umulig for mig. Nu ved jeg i stedet, at det bare kræver lidt dedikation,” slutter han i interviewet.