Vild rutsjebane gik i stå 50 meter oppe i luften: Passagerer kiggede mod himlen i timevis

Skrevet af Mathias Madsen

05/08/2022
Foto: Privat / Unilad
Foto: Privat / Unilad
En flok gæster i en forlystelsespark fik sig en ubehagelig oplevelse, da en rutsjebane i går gik i stå på et meget uheldigt tidspunkt.

Dagens topnyheder

En gruppe gæster i forlystelsesparken 'Parque de Atracciones' i den spanske hovedstad Madrid fik blod til hovedet, da en rutsjebane gik i stå på et meget uheldigt tidspunkt. 

Det skriver Spanish News Today.

Ifølge mediet var det den vilde rutsjebane 'Abismo', der gik i stå i cirka 50 meters højde omkring klokken 21 torsdag aften samtidig med, at en hedebølge ramte landet.

Foto: Privat

Det betød, at en flok gæster hang 50 meter oppe i luften i mere end én time i 37 graders varme, mens parken lukkede ned omkring dem.

Her kunne de sidde og kigge direkte op i himlen, da rutsjebanen gik i stå på vej op ad en 'bakke'. 

Heldigvis kom de endelig ned fra forlystelsen kort efter parkens lukketid klokken 22, og ingen kom ifølge det spanske medie til skade under hændelsen, som heller ikke har fået konsekvenser for forlystelsen, der beskrives som en af de "vildeste" i verden. 

Foto: Privat

Den vilde rutsjebane, som har en topfart på 105 km/t, åbnede nemlig som normalt klokken 12 i dag, fredag. 

Årsagen til, at rutsjebanen gik i stå, var ifølge parken en "teknisk fejl."

Du kan se en video af de strandede gæster ved at trykke her.