William og Kate indrømmer: Det var akavet

Skrevet af Sarah S

29/04/2021
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu indrømmer parret at det faktisk var akavet.

Mest læste i dag

I dag kan William og Kate fejre 10 års bryllupsdag. De to sagde nemlig ja til hinanden den 29. april 2011 i Westminister Abbey, i London.

 

Deres første møde foregik på University of St Andrews tilbage i 2001, hvor de begge to studerede på første år.

Når Kate husker tilbage på parrets første møde, så husker hun det som yderst akavet. Det skriver Mirror.

"Jeg blev helt rød i ansigtet, da jeg hilste på dig og flygtede, fordi jeg blev meget genert over at møde dig," fortæller Kate om det akavede første møde.

Det akavede møde satte dog ikke en stopper for de to - for de blev faktisk hurtigt venner. På deres andet år på universitetet var de faktisk også roomies. Senere begyndte kærligheden at spire og de blev herefter kærester.

Faktisk gik William og Kate dog fra hinanden i 2007, men senere fandt de sammen igen.

I 2010 kunne William annoncere at han havde været på knæ - og ikke mindst at kate havde sagt ja. 

Fortæller ærligt om skyldfølelse

Meget er sket siden at William og Kate mødte hinanden første gang - og i dag har de to fået tre børn. 

I en podcast fortæller Kate ærligt, hvordan hun kan føle, når hun både skal jonglere en til tider hektisk hverdag og tre børn.

I et tidligere interview med Giovanna Fletcher i podcasten "Happy mum, Happy baby", fortæller hun ærligt om de følelser, hun oplever i forbindelse med at være mor - heriblandt “mor-skyldt” (dårlig samvittighed, red.). 

I podcasten blev Kate spurgt om hun nogensinde føler “mor-skyld” - og til det svarede Kate Middleton helt ærligt:

“Ja absolut - og dem som siger de ikke gør, de lyver,” lød svaret fra hertuginden som tilføjede:

“Ja, hele tiden. Selv denne morgen, hvor jeg skulle på besøg her, spurgte George og Charlotte, hvorfor jeg ikke kunne nå at køre dem i skole. Det er en evig udfordring - du hører det hele tiden fra mødre, selv mødre som ikke nødvendigvis skal jonglere familie- og arbejdsliv," fortsætter hun.

Hun fortæller også, at hun ofte betvivler sine egne beslutninger og dømmekraft - men konstaterer også, at det sikkert er en del af, at være mor. 

Hun fortæller også et råd, som “en meget vis mand” engang fortalte hende.

“Jo flere mennesker dine børn har omkring sig, som er trygge, omsorgsfulde og fyldt med kærlighed, jo bedre. Det tog noget af vægten fra mine skuldre, for vi har alle gode og dårlige dage - så kan man læne sig op af en, som ikke har en dårlig dag, samme dag som dig selv,” fortæller Kate om rådet.