Forside Udland Zelenskyj indrømmer: Aner ikke, hvad der skete med missilet

Zelenskyj indrømmer: Aner ikke, hvad der skete med missilet

Zelenskyj indrømmer: Aner ikke, hvad der skete med missilet
Foto: Arkiv

Den ukrainske præsident fortæller nu, at han ikke ved, hvad der skete tirsdag i forbindelse med det missilnedslag, som ramte polsk territorie og dræbte to personer.

Lige nu læser andre

Tirsdag aften gik hele Europa i kort tid i kæmpe chok, da nyheden om et missilnedslag på polsk territorie kom frem. Til at starte med var der forlydninger om, at det var et russisk missil, som havde ramt polsk område og dermed også NATO-territorie.

Frygten var derfor, at det måske kunne udløse en direkte konflikt mellem NATO og Rusland. Tiden siden da har ‘heldigvis’ vist, at der formentlig ikke er tale om et missil affyret af Rusland.

Angiveligt skulle det være et ukrainsk luftforsvarssystem, som har ramt forkert. Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har dog hævdet, at det ikke er ukrainsk, men derimod russisk, som også skulle stå bag affyringen. 

Nu siger Zelenskyj dog, at han ikke er helt klar over, hvad der skete, og hvad der førte til, at missilet tirsdag slog ned i den polske landsby, Przewodów, som ligger nær den ukrainske grænse.

Det skriver AFP, ifølge Ritzau.

Zelenskyj siger, at ingen ved med sikkerhed, hvad der skete, men han siger stadig, at der var tale om et russisk missil og et ikke ukrainsk. 

Lige nu er polske og amerikanske folk i fuld gang med at undersøge ulykkesstedet, hvor missilet slog ned og dræbte to polakker.

Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, skriver på Twitter, at et hold af ukrainske eksperter er taget til Polen med henblik på at undersøge det område, hvor missilet slog ned. Det forventer Kuleba hurtigt vil ske.

 

 

Læs også

Ads by MGDK