Zelenskyj med kraftig advarsel: "Hvis I vil overleve, så skal I flygte nu"

Mathias Nielsen

141 uger siden

|

30/08/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Volodomyr Zelenskyj advarer nu de russiske soldater i Ukraine.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Krigen i Ukraine har nu varet i mere end 6 måneder, hvorfor det desværre er blevet en helt normal del af hverdagen for os alle. I Danmark kan man især mærke det på den høje inflation.

I Ukraine har krigen været gennem mange faser, hvor Rusland har vundet store områder. Ukraine har for noget tid siden meldt ud, at man var i gang med at forberede en længe ventet modoffensiv.

Og nu sker det. Ukrainske tropper er eftersigende gået i gang med denne offensiv i den sydlige region Kherson. Derfor har Ukraines præsident, Volodomyr Zelensky, en klar advarsel til de russiske soldater i Ukraine:

"Hvis de vil overleve, er det tid for det russiske militær at flygte."

Ukrainske tropper har brudt igennem russisk forsvar i flere områder af frontlinjen nær Kherson. Oleksiy Arestovych sagde i et videointerview, at ukrainske styrker også beskyder færgerne i Kherson-regionen, som Rusland bruger til at forsyne russisk-besat territorium på vestbredden af ​​Dnepr-floden.

I en opdatering skrevet på sin officielle Telegram-konto beskrev Arestovych offensiven som en "langsom operation for at knuse fjenden". 

Zelenskiy talte ikke direkte om modoffensiven under sin ugentlige tale mandag aften, men sagde ifølge The Guardian:

"Besætterne burde vide, at vi vil fordrive dem til grænsen. Til vores grænse, hvis linje ikke har ændret sig på noget tidspunkt."

Om Ukraine lykkedes med at generobre tabt territorie og fordrive de russiske soldater væk, må tiden vise.

Ads by MGDK