97-årige Janet Fauks fra Oklahoma er en inspirerende dame, og hun lader ikke sin egen alder begrænse hende.
Janet havde længe savnet at ride, hvilket hun ofte gjorde i sin ungdom. Derfor tøvede hun ikke et sekund med at gribe chancen, da hun fik den.
Det var mange år siden, Janet sidst havde siddet på en hest, og hun savnede virkelig den lykkerus, der kommer af at gøre det.
Et af hendes familiemedlemmer vidste, hvor meget hun elskede at ride i sine unge dage, og vidste, hvor meget hun savnede det i sin alderdom. Derfor sørgede de for at give hende muligheden igen. Og de vidste, at hendes alder ikke ville være et problem.
En dag tog de Janet med til en ranch i Cottonwood, hvor hun mødte den store, men meget venlige hest Stretch.
Og efter deres første møde, hvor de fik hilst på hinanden, var det tid for den 97-årige at sætte sig i sadlen og ride væk.
“Det var smukt at være vidne til, hvordan en tidligere rytter kunne ride igen, med hjælp fra sin familie og venner,” siger Jaclyn Jacobs, der arbejder på Cottonwood Creek Ranch.
Se den 97-årige første ridetur i mange år i videoen herunder.