'Badehotellet’-deltager vender tilbage: “Det har været nærmest umuligt ikke at sige det højt”

Kamille Isaksen

22 uger siden

|

22/02/2024
Underholdning
Foto: Mike Kollöffel/TV 2.
Foto: Mike Kollöffel/TV 2.
Den altid smilende Simon Stenspil kan nu afsløre, at han vender tilbage i programmets sidste sæson af Badehotellet.

Dagens topnyheder

Danskerne har efterhånden ventet længe på, at sidste sæson af den populære TV2-serie Badehotellet ville vende tilbage. Men nu er ventetiden ved at være ovre til glæde for mange danskere. 

Badehotellet er en dansk historisk-komedie-drama-serie, som er skabt af Hanna Lundblad og Stig Thorsboe for TV 2. Første sæson blev sendt tilbage i 2013, og nu 11 år senere bliver sidste sæson af serien sendt. 

I løbet af de 10 sæsoner er det også blevet til mange forskellige karakterer gennem årene. For nyligt løftede de sløret for, at flere af de savnede ansigter ville vende tilbage til serien. Herunder Rosalinde Mynster, som spillede Fie. 

Men nu har endnu en af de velkendte ansigter bekræftet, at de kommer til at være at finde på skærmen, når sidste sæson ruller over skærmen. 

I en spændende afsløring på Instagram har skuespiller Simon Stenspil endelig kunnet dele nyheden om sin tilbagevenden til seriens tiende og sidste sæson. Med stor entusiasme og en tydelig lettelse over endelig at kunne tale frit, delte Stenspil sin glæde med følgerne.

"ENDELIG MÅ JEG SIGE DET!!!  Det har været nærmest umuligt ikke at sige det højt! Men idag har der været pressemøde på denne 10’ende og sidste sæson og det betyder at jeg må råbe det lige så højt jeg ka!!!!!!!! Valter er tilbage i Badehotellet.”

Tilføjelsen af et billede, hvor Stenspil udstråler ren glæde på vej til pressemødet, understreger hans begejstring for projektet og for at genoptage sin elskede rolle som Valter, Ediths mand og far til hendes to børn, i serien.

Simon Stenspils tilbagevenden til "Badehotellet" er ikke kun en personlig triumf, men også en gave til seriens mange fans, der har fulgt med gennem årene.