‘Badehotellet’-stjerne med vild afsløring: Vandet gik midt i optagelserne

Skrevet af Nicolai Haugsted

29/04/2024
Foto: Mike Kollöffel/TV2
Foto: Mike Kollöffel/TV2
Kameraerne rullede, da vandet gik.

Dagens topnyheder

'Badehotellet' er slut, og skuespillerne på den hyperpopulære TV2-serie skal vinke farvel til karakterer der har fulgt dem i mere end et årti.

Og med de mange år på sættet har der naturligvis også fundet mindeværdige oplevelser sted foran og bagved kameraet.

Merete Mærkedahl har givet liv til karakteren Otilia i løbet af de sidste ti år. Det er dog ikke kun skuespillet, der har gjort indtryk på hende.

Et ganske særligt øjeblik under optagelserne står klart i hendes erindring.

"Noget, der rent privat kommer til at stå som et særligt minde, er, da jeg får at vide midt i en scene med Ulla Vejby, at min kæreste Annas vand er gået, og om jeg gerne vil hjem eller fortsætte. Der siger jeg med en puls på 180, at jeg egentligt gerne vil hjem! Det er så ni år siden nu, for det var, da Esther kom til verden," fortæller Merete Mærkedahl til BILLED-BLADET.

Serien "Badehotellet" har været mere end blot en arbejdsplads; det har været en del af skuespillerens liv, hvor store personlige øjeblikke har fundet sted. Merete er særligt taknemmelig for den støtte, hun modtog fra produktionsteamet, da hun skulle haste til fødslen af sit første barn.

"Det opsummerer også, hvilken arbejdsplads det har været. Kort efter, at jeg havde fået mit kostume af, fik jeg stukket en nøgle og en madpakke i hånden, og så blev jeg sendt af sted. De havde allerede undersøgt, om der var fly eller tog," lyder det med et smil fra Merete Mærkedahl.

Gennem årene har "Badehotellet" været vidne til mange betydningsfulde begivenheder i Mærkedahls liv, herunder familieforøgelser og flytninger tværs over landet. Serien har også budt på mindre lykkelige tider, som da hun mistede sin mor.

Du kan gense 'Badehotellet' på TV2 PLAY.