'Baywatch'-stjernen Alexandra Daddario smider kludene: Deler helt afklædt billede

Skrevet af Nicolai Busekist

07/06/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Alexandra Daddario, der blandt andet er kendt fra filmen 'Baywatch', har overrasket med et helt afklædt billede.

Dagens topnyheder

Skuespillerinden Alexandra Daddario har delt et helt afklædt billede af sig selv på Instagram. Det er dog ikke alle, der har taget godt imod det, hvilket flere af hendes følgere har givet udtryk i kommentarsporet.

På billedet kan man se den 37-årige skuespiller sidde helt afklædt på en seng. Desuden kan man se, at hun har benene over kors på en sådan måde, at de intime områder er dækket. Billedet har hun taget af sig selv i et spejl. 

Den kendte skuespiller har mere end 24 millioner følgere på det sociale medie Instagram, hvor hun har valgt at dele billedet. 

Kommentarfeltet bærer dog præg af, at det ikke er alle, der har et positivt syn på billedet. Flere af de kommentarer, der er blevet skrevet til billedet, er nemlig af negativ karakter. 

Langt de fleste af dem, der har kommenteret på billedet, roser hende for hendes udseende og mod. Andre ser dog helt anderledes på det, da de ikke mener, at hun burde have delt et sådant billede af sig selv. 

Ifølge Ekstra Bladet skyldes det, at mange af dem mener, at hun er så talentfuld, at hun ikke bør dele sådanne billeder. Med andre ord, så mener de ikke, at der er behov for, at hun søger opmærksomhed, ved at dele afklædte billeder på de sociale medier. 

"Hold dig fra sådanne reklame-stunts. Dit talent er nok i sig selv. Det er trist at se dig gøre sådan noget," skriver en af hendes mange millioner af følgere blandt andet til billedet. 

Derudover er der også flere, der har anklaget den kendte skuespiller for at være opmærksomhedssøgende. 

"Det er så sørgeligt, at hun søger opmærksomhed på den måde," er der f.eks. en bruger, der har skrevet. 

På trods af, at der er mange, der har udtrykt sig kritisk om billedet, er det ikke tilfældet for alle. Der er naturligvis også andre, der har rost både billedet og hendes udseende. 

"Nu tror jeg på engle," har en person skrevet, mens en anden bruger har bakket dette op ved at skrive: "Jeg er død og kommet til himlen." 

Alexandra Daddario er blandt andet kendt for filmatiseringen af tv-serien 'Baywatch', men har også roller i 'Percy Jackson & Lyntyven' og 'San Andreas' samt tv-serien 'The White Lotus'.