Helt fra starten forudså Danske Spils oddssætter, at de tre deltagere på under 23 ville ende med at gå hele vejen til finalen, men nu trækker han faktisk en lille smule i land.
Lige nu læser andre
Der er fem deltagere tilbage i ‘X Factor’, men kun tre af dem kan gå hele vejen til finalen.
Helt fra starten forudså Danske Spils oddssætter, at de tre deltagere på under 23 ville ende med at gå hele vejen til finalen, meeeen, nu trækker han faktisk en lille smule i land.
Blandt andet på baggrund af kundernes indskud på Oddset.
”Det er stadig de tre unge, der er vores favoritter til at ende i finalen, men vi er ikke helt så skråsikre, som tidligere. Blandt vores kunder er Ella Sophia tilsyneladende ikke lige så populær, som de to andre, og det kan være en indikation om, at der er en lille overraskelse på vej. Hun kan ryge ud mod alle odds,” siger Mathias Reimer Larsen, der er oddssætter hos Danske Spil.
Én ting spiller en særlig rolle
I første omgang tror han dog at overraskelsen lader vente på sig:
Læs også
”Men på fredag forventer vi trods alt, at det står mellem Rasmus Djurhuus og Mli, når en af deltagerne skal sendes hjem. Det kan ikke være anderledes. De har begge stået i farezonen de seneste par uger, og derfor forventer vi helt klart, at slaget om overlevelse står mellem de to,” siger oddssætteren.
Men han indrømmer selv, at han ikke er 100 procent sikker.
”Blandt de tre unge er det som om, at Hevi og Hugo A er stukket af i front. Det efterlader Ella Sophia i en slags limbo. Hun er ikke favorit til at vinde, og derfor kan hun også godt gå hen og blive en slags dark horse i en af de to sidste udstemninger før finalen,” siger han.