Bodybuilder giftede sig med sexdukke: Nu er 'hun' gået i stykker

Skrevet af Nicolai Busekist

05/01/2021
Foto: yurii_tolochko / Instagram
Foto: yurii_tolochko / Instagram
En bodybuilder, der har giftet sig med en sexdukke, har afsløret, at 'hun' er gået i stykker kort før jul.

Dagens topnyheder

Yuri Tolochko fra Kasakhstan må nu vente og se om hans kone, der har fået navnet Margo, kan nå at blive repareret inden jul, som bliver fejret den 7. januar i hans hjemland.

"Hun er gået i stykker. Nu bliver hun endelig repareret. Hun er i en anden by. Når hun bliver repareret, vil det være en gave for os begge," udtalte han til det engelske medie Daily Star. 

Han gik dog ikke i detalje med, hvordan sexdukken Margo er gået i stykker. 

Historien kommer kort tid efter, at Yuri blev gift med sin sexdukke i slutningen af november. Deres vielse og bryllup var flere gange blevet udskudt som følge af coronavirussen. 

På Instagram har Yuri offentliggjort billeder af sexdukken, der er iført en hvide blondekjole, mens han selv er iført en sort smoking til ceremonien i Kasakhstan.

Foto: yurii_tolochko / Instagram

Han har ligeledes offentliggjort en video, hvor han sætter en ring på Margos finger, som også viser, at flere gæster danser og fejrer det. Til videoen skrev han: "Det skete. Fortsættelse følger." 

Ifølge rapporter fra lokale medie, er vielsen helt legitim, da det eneste krav for, at et bryllup kan finde sted i Kasakhstan, er at begge samtykkende parter skal være mand og kvinde samt over 18 år. 

Bodybuilderen, der betragter sig selv som panseksuel, beskriver sig selv som 'blogger' og 'sexet galning' i sin Instagram-bio. 

Han fortalte Daily Star, at han kan blive forelsket i 'en karakter, et billede, en sjæl, eller bare en person'. 

"Jeg kan lide selve sexprocessen. Og køn og seksuel orientering er ikke særlig vigtig her," udtalte han også over for Daily Star. 

Da han blev bedt om at beskrive sit sexliv med Margo, tilføjede han: "Vores historie tænder mig meget mere end selve sex'en." 

Parret begyndte at date i starten af 2019, efter at de angiveligt mødtes på en natklub. I slutningen af året besluttede han sig for at stille hende det store spørgsmål.

Der er blevet delt billeder på deres respektive Instagram-profiler, der viser, at de går på date, går i boblebad sammen, og tager på ferie sammen. De har endda en hund sammen.