Casper Christensen og Iben Hjejle tilbage sammen

Skrevet af Emil Martesen

22/11/2022
Foto: Nymann Bo/Her Og Nu/Ritzau Scanpix
Foto: Nymann Bo/Her Og Nu/Ritzau Scanpix
Nu er det gamle kendispar tilbage sammen, men det er dog i et noget andet format.

Dagens topnyheder

Det er nok ingen næse gået forbi, at Iben Hjejle og Casper Christensen har dannet par. 

De lærte hinanden at kende i forbindelse med TV-serien ‘Langt fra Las Vegas’, der efterhånden rulle over skærmen for nogle år siden. 

Faktisk endte de med, at blive et af Danmarks hotteste kendispar og var det indtil 2011, hvor de valgte at gå fra hinanden på grund af forskellige ønsker

Men nu bliver de genforenet. 

Det løfter SE og HØR sløret for. 

Denne gang er det dog i et nyt eksperiment, hvor Casper Christensen interviewer en række kendte fra ind- og udland, heriblandt sin ekskæreste Iben Hjejle. Det gør han sammen med mediemand Mikael Bertelsen i "All Exclusive".

"Casper Christensen har selv håndplukket sine gæster. Det er deres samtaler og oplevelser sammen i et døgn, der gør, at seerne får et nyt blik på, ikke bare gæsterne, men også på Casper Christensen. Hverken Casper eller Mikael spiller en rolle. De er sig selv – med et fælles mål om at udfordre og genopfinde genren, på deres helt egen måde," står der i pressemeddelelsen ifølge mediet. 

Det foregår på et spektakulært sted, hvor de kommer omkring store spørgsmål og udfordringer. Seerne kan således se frem til samtaler om tro, misbrug, venskab, berømmelse, grådighed, ambitioner, succes, svigt og forældreskab. 

”All Exclusive” har premiere på Viaplay fra den 7. december.