Chok: Dommer trækker sig fra X Factor

Henrik Rothenbücher

200 uger siden

|

23/07/2021
Underholdning
Foto: Jesper Sunesen/Ritzau Scanpix
Foto: Jesper Sunesen/Ritzau Scanpix
TV2 skal ud at finde mindst en ny dommer til den kommende sæson af X Factor.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I den seneste sæson af X Factor har danskerne haft fornøjelsen af at se Thomas Blachman, Oh Land og Martin Jensen sidde ved dommerbordet.

I den kommende X Facto-sæson skal TV2 dog minimum ud at finde mindst en ny dommer til programmet.

Oh Land der vandt med sin unge solist Solveig, har nemlig valgt at trække stikket fra det populære musikprogram, og hun fortsætter altså ikke sommer dommer.

Det fortæller Oh Land selv i et opslag på Instagram.

“Det er med en blandet cocktail af afskedsvemod, taknemmelighed og glæde at jeg kan fortælle jer at jeg ikke laver X Factor igen.” lyder det fra Oh Land, der fortsætter:

“Jeg har længe gået og bildt mig selv ind at jeg havde “for lidt tid” til at gøre alle de ting jeg gerne har villet og har først nu opdaget at det jo ikke er tiden der er for lidt, men mig der laver for meget. Som sædvanligt har jeg skulle prøve at presse tusind ting ind i en kalender for at få det hele til at gå op og jeg har simpelthen indset at jeg ikke kan alt på een gang, hvor end jeg gerne ville.” fortæller Oh Land videre.

Hun takker derefter for de mange oplevelser, som hun har haft i løbet af de seneste tre sæsoner, hvor hun har været dommer i programmet.

“Jeg har været uendelig glad, taknemmelig og beæret over at arbejde med så dygtige mennesker som der er på x Factor produktionen og jeg vil komme til at savne den passion der er på et hold, sammen med de mange talenter der kommer igennem verdens bedste talentmaskine. Det har været et sandt eventyr at forløse den talentmasse! Nu vil jeg fylde den frigivne tid ud med nogle kæmpe drømmeprojekter som jeg glæder mig helt vildt til, og så glæder jeg mig til alt det andet ukendte,” slutter Oh Land.

Oh Land har været dommer i X Factor i 2019, 2020 og 2021. Det var dog først i 2021, at hun formåede at slå helt igennem, da hun gik i finalen med to af sine tre deltagere.

Her vandt hun med Solveig, mens Nikoline Steen Kristensen blev nummer to.

 

Ads by MGDK