Chok før finalen: Dommer deltager ikke i Vild med Dans

Foto: Janus Nielsen/Ritzau Scanpix

En af de fem dommere har meldt afbud til finalen på grund af coronasmitte.

Fredag efter fredag har danskerne været vant til at se fem dommere bag dommerbordet i Vild med Dans.

Nikolaj Hübbe, Anne Laxholm, Britt Bendixen, Marianne Eihilt og Jens Werner.

I aften vil en af disse dommere dog ikke deltage i den længeventede finale, og det skyldes intet mindre end coronavirussen.

Læs også

Sundhedsstyrelsen indkalder til pressemøde

Førstnævnte Nikolaj Hübbe er nemlig blevet smittet med coronavirus, og han vil derfor ikke kunne deltage i programmet i aften. Det er han oprigtigt ked af, fortæller han til TV2.

“Jeg er oprigtigt ked af, at jeg ikke skal være med i studiet i aften med de tre skønne finalepar og mine dommerkolleger,” fortæller Hübbe til TV2.

Nikolaj Hübbe er dog ikke den eneste, der må melde afbud til Vild med Dans-finalen på grund af coronasmitte.

Også Jacob Haugaard der var med tidligere i sæsonen, har måtte melde afbud til TV2. Det var ellers meningen, at den danske entertainer skulle deltage i fællesdanse i finalen, men det sker altså ikke.

Han og konen blev nemlig smittet under en hyggelig middag med venner og bekendte, og dermed må han nøjes med at se finalen hjemme fra sofaen.

Der resterer tre dansepar til finalen i aften. Her er der tale om svømmeren Pernille Blume og hendes partner Morten Kjeldgaard, sangeren Jimilian Ismaili og hans partner Asta Björk samt tv-værten Lise Rønne og hendes partner Silas Holst.

Hvem der vinder, kan du se i aften på TV2 klokken 20.00, eller du kan læse hvem eksperterne mener, der vil vinde i aften. Det kan du læse mere om herunder:

Læs også

De vinder Vild med Dans-finalen i aften