Skandalen sætter sine spor.
Lige nu læser andre
De fleste danskere har formentlig stiftet bekendtskab med The Antonelli Orchestra gennem deres talrige optrædener i bedste sendetig.
Men bag kulisserne er stemningen ikke helt så festlig, som musikken kunne antyde.
Orkestret har netop offentliggjort sit regnskab for 2024 – og det er ikke ligefrem festligt.
For første gang siden opstarten i 2018 må orkestret nemlig erkende, at årets resultat er negativt.
Læs også
Med et underskud på 658.457 kroner tager selskabet, der er ejet af trommeslager og kapelmester Claes Antonsen, et stort dyk i forhold til året før, hvor der blev lavet overskud.
Det skriver SE og HØR.
Derudover er bruttofortjenesten styrtdykket fra 5,2 millioner til kun 1,3 millioner kroner.
Skandalen sætter sine spor
Den dramatiske nedtur falder sammen med en offentlig skandale, der kostede orkestret jobbet som band i det populære TV 2-program ‘Vild med Dans’, som i øvrigt stopper helt inden længe.
I kølvandet på beskyldninger om upassende opførsel fra Claes Antonsens side under optagelserne til Toppen af Poppen, valgte produktionsselskabet bag programmet at afskedige ham.
Og det har nu sat sine spor på bundlinjen.
Vild løn
Ifølge SE og HØR er der i årets løb ‘kun’ kommet 1,3 millioner kroner i kassen, og da Claes Antonsen selv har udbetalt løn for 1,9 millioner kroner, er en stor del af underskuddet forklaret der.
Egenkapitalen, der tidligere lå på over 1,5 millioner kroner, er nu forsvundet og har efterladt selskabet i minus med 142.162 kroner.
Det betyder altså, at pengetanken i selskabet er tømt.
Regnskabet tegner et billede af et orkester i modvind – både økonomisk og omdømmemæssigt. Spørgsmålet er nu, om de kan få vendt skuden.