Courteney Cox: Har prøvet at samle ’vennerne’ i 10 år

Skrevet af Aller Media

29/04/2014

Dagens topnyheder

Serien Friends, eller Venner som den hedder på dansk, er for længst et overstået kapitel. Alligevel drømmer mange om en genforening af de seks venner fra hitserien, men det kommer altså ikke til at ske, hvis du spørger Courteney Cox, der spillede Monica Geller. Og det er ikke fordi, stjernen selv synes, det er en dårlig idé.

Årsagen til udmeldingen er faktisk helt lavpraktisk, da Cox, 49, selv har forsøgt at samle holdet til en fælles middag. Det er ikke lykkedes de sidste 10 år.

Jennifer Aniston fortæller at hun er frisk på en Friends-film. Læs mere på kigind.com

Da den populære serie sluttede i 2004 lovede skuespillerene, der også blev venner privat, at de skulle vedligeholde venskabet, selv om serien havde nået enden. Men da de alle seks har haft succes lige siden, har det været svært at samles. Det har Courteney Cox nu lært af erfaring. 

- Lad mig fortælle dig noget: Der er seks venner, og de sidste 10 år har jeg prøvet at samle dem til en middag. Det sker bare ikke, fortæller stjernen ifølge Now Magazine. 

Se hvem af Friends-stjernerne, der er imod en "Friends" film på kigind.com

- Jeg kan ikke få pigerne (Jennifer Aniston og Lisa Kudrow, red.) til at komme. Men måske ville Matthew Perry komme. Sidst aflyste Matt LeBlanc i sidste øjeblik, og Schwimmer bor i New York, så det sker ikke, uddyber hun om sine tidligere medskuespillere.

Af Susie Pedersen , KIG IND/NewsDesk Aller Media.