Derfor drikker Camilla sit eget tis

Skrevet af Henrik R

16/04/2021
Foto: DR, United
Foto: DR, United
I går aftes kunne danskerne se med, da deltagere Camilla drak sit eget urin i tv-programmet 'Alene i Vildmarken'.

Mest læste i dag

Hvis du så med i går aftes, da der blev sendt endnu et afsnit af ‘Alene i Vildmarken’ så fik du også at se, hvordan en af deltagerne har et fast ritual, hvor hun drikker en lille trylledrik.

Trylledrikken består af Camillas egen urin, faktisk morgenurin, og det har hun ikke tænkt sig at stoppe med. Det er blevet et fast ritual for Camilla, hvilket har medført stærke reaktioner fra tv-seerne.

Camilla forklarer i ‘Alene i Vildmarken’, at hun drikker urinen fordi det giver hende energi, og så hjælper det på hendes muskelsmerter.

Virker det så?

DR har forhørt sig hos den kliniske professor ved Institut for Klinisk Medicin og Urinvejskirugi ved Aarhus Universitet. Han forklarer, at hvis man er sund og rask, så bør urinen være ganske steril og dermed ufarlig.

Til gengæld så har han ikke hørt om, at det skulle hjælpe mod muskelsmerter, som Camilla påstår.

“Kroppen har udskilt affaldsstofferne af en grund i første omgang. Det er næppe farligt at drikke urinen, men jeg kan ikke se ideen med det,” lyder det fra professoren Michael Borre til DR.

Ritualet er ikke noget Camilla begyndte med på dag 1. I programmet fortæller hun, at det er noget hun har gjort de sidste fem dage. Det er dog ikke noget hun gør, fordi de mangler kilder med vand, dem er der nemlig mange af.

I denne sæson af 'Alene i Vildmarken' er deltagerne af sted med en partner. Camilla er derfor ikke alene i vildmarken, hun har selskab af sin partner Martha.