Derfor stopper Sofie Linde som vært på X Factor

Skrevet af Henrik R

31/01/2023
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Sofie Linde fortæller, hvorfor hun stopper som vært på X Factor.

Dagens topnyheder

Siden den 30. december 2016 har Sofie Linde været vært på X Factor. Dengang var det hos DR, inden det i 2019 blev TV2, der førte stafetten videre.

Når den igangværende sæson af X Factor slutter, er det også slut med at se Sofie Linde på skærmen, da hun har valgt at trække sig som vært på programmet. Den udmelding er Sofie Linde netop kommet med på sin Instagramprofil.

Her fortæller Sofie Linde, at hun aldrig glemmer den forårsdag for mange år siden, hvor hun blev kontaktet af DRs underholdningschef Jan Lagermand Lundme, der ville tilbyde hende jobbet som vært på X Factor.

Her små 9 år efter slutter æraen så, og Sofie Linde fortæller også, hvorfor hun har valgt at trække sig fra programmet.

Sofie Linde ønsker nemlig at give værts-stafetten videre til en ny.

"Efter denne sæson af X Factor har jeg valgt at værts-stafetten skal gives videre. Omend det ikke har været nogen let beslutning, så føles den rigtig - og en smule spændende - nede i maven," fortæller Sofie Linde i sit opslag på Instagram.

TV-værten glæder sig dog til at tage hul på de kommende liveshows, som altså bliver de sidste for Linde i denne omgang.

"Vi står heldigvis lige på dørtrinnet til denne sæsons liveshows - og jeg glæder mig rigtig meget til at træde op på scenen med de dygtige deltagere og dommere en sidste gang,", slutter hun opslaget.

Du kan se hele Sofies opslag her