Forside Underholdning DR fanget i pinlig brøler: En kedelig misser

DR fanget i pinlig brøler: En kedelig misser

DR logo på facade af bygning
Roland Magnusson / Shutterstock.com

Et DR-program skulle hylde en musikalsk legende, men noget gik galt i studiet – og lytterne opdagede det måske før værterne.

DR’s radioprogram P1 Morgen bragte fredag ved en fejl et AI-genereret musikstykke i stedet for et uddrag fra Paul McCartneys nye album, ‘The Boys of Dungeon Lane’.

Ifølge værterne var fejlen forårsaget af tidspres, og at en reporter ved en fejltagelse var stødt på et falsk klip på nettet. 

Menneskelig fejl

Programmets redaktionschef, Michael Alsen, har beskrevet hændelsen som en menneskelig fejl.

“Fejlen blev heldigvis hurtigt rettet – nærmest mens vi sender det forkerte nummer – hvorfor vi betragter sagen som en kedelig misser, der ikke udtrykker noget dybere, andet end, at vi sender live,” sagde Michael Alsen til TV 2 ifølge Ritzau.

I den konkrete udsendelse fredag morgen gennemgik værterne Anne Kirstine Hermann og August Stenbroen den 83-årige stjernes nye album i selskab med en fan og en musikanmelder.

Undervejs spillede de en række uddrag fra flere af albummets numre for lytterne.

Tvivl i studiet

Da det fejlagtige klip blev afspillet mod slutningen af indslaget, udtrykte August Stenbroen sin usikkerhed over for lytterne.

Han beskrev sin reaktion som en nærmest instinktiv tvivl om, hvorvidt det overhovedet var Paul McCartney, de hørte.

Anne Kirstine Hermann kommenterede umiddelbart derefter, at hendes medvært lignede én, der var ved at tabe kæben over det afspillede nummer.

August Stenbroen valgte at formulere sig mere afdæmpet og sagde, at han ikke var nået frem til netop det nummer, da han lyttede til albummet på vej til studiet, og at det ikke var hans foretrukne på pladen.

Ads by MGDK