Efter overraskende fyring: Nu reagerer TV 2-profil

Skrevet af Nicolai Busekist

07/04/2024
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En overraskende fyring har fået TV 2-profilen til at reagere. Han har slået fast, at han kommer til at savne sin kollega.

Dagens topnyheder

Hvis du er en af mange danskere, der har fulgt med i de seneste sæsoner af 'Nybyggerne', så har du naturligvis lagt mærke til dommerparret.

Dommer Mette Helena Rasmussen har været fast inventar i programmet i mange sæsoner, men nu er det slut. Senere på året er der igen en række par, der skal forsøge at overbevise dommerne og seerne om, at de skal vinde et hus. Men denne gang bliver det uden Mette Helena Rasmussen.

Tidligere på ugen kunne hun afsløre, at TV 2 havde meddelt hende, at de ville ryste posen lidt til næste sæson. Det har betydet, at hun ikke har fået en plads som dommer.

I den seneste sæson fik hun selskab af Önder Yasar, der også fungerede som dommer i det populære program. Han er dog ikke blevet skiftet ud, og han har nu udtalt sig om, at han ikke længere kommer til at have selskab af Mette Helena Rasmussen.

I denne forbindelse har han givet udtryk for, at han er ærgerlig over, at de ikke længere skal arbejde sammen. På den anden side har han også slået fast, at han har respekt for den beslutning, som TV 2 har truffet.

"Angående TV 2 og Mette Helenas beslutning om at stoppe som meddommer, respekterer jeg deres valg, og jeg vil savne vores samarbejde. Jeg ønsker hende alt det bedste i fremtiden," siger han til HER & NU.

Det er Mette Helena Rasmussen selv, der har meldt ud, at hun ikke skal være med i næste sæson af 'Nybyggerne'. Ekstra Bladet har talt med Peter Toldberg, der er redaktør på programmet, som har afsløret, at der endnu ikke er fundet en erstatning.

"Vi har før skiftet både dommere og værter i 'Nybyggerne' - senest bød vi velkommen til Önder, som var ny dommer i 2023. Vi er i fuld gang med at finde vores nye dommer," sagde han til Ekstra Bladet.