Eksperter: Hun vinder Vild med Dans

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Nu er der premiere på den nye sæson af Vild med Dans, og bookmakerne har allerede fundet en ganske klar favorit.

Det kan blive afgørende, at en enkelt af deltagerne i den nye sæson af TV2’s dansekonkurrence ’Vild med dans’ allerede har erfaring med at optræde og med danse på en scene foran et publikum. Det vurderer oddssætterne hos Danske Spil, som af samme grund har Andrea Lykke som årets forhåndsfavorit.

Andrea Lykke sang, optrådte og dansede sig med stor succes gennem hovedrollen som Whitney Houston i musicalen Bodyguard - og det giver hende et lille forspring, mener Danske Spils oddssætter, Mathias Reimer Larsen.

”Vores favoritter er pt Andrea Lykke og hendes dansepartner Eugen Miu. Andrea Lykke er vant til at stå på en scene, performe og ikke mindst har hun erfaring med at danse. Det ved vi, da hun tidligere har modtaget undervisning af årets nye dommer Sonny Freddie Pedersen, frem mod en musical hun deltog i. Det giver hende et forspring, mener vi. Vi ved også af erfaring, at deltagere, som har erfaring med enten teater, musical eller skuespil har en fordel og rent statistisk klarer sig bedre end folk fra andre erhverv,” siger Mathias Reimer Larsen.

Men det ER svært at sætte odds på ’Vild med dans’ fra starten af.

”Når vi sætter odds på ’Vild med dans’ er det altid med andre faktorer, end hvis man skal lave odds på Brøndby – FCK. Det er en dansekonkurrence, ja, men i lige så høj grad en popularitetskonkurrence. Og det gør det endnu mere vanskeligt, når kendisfaktoren ikke er lige stor hos alle deltagerne. Vi ved heller ikke, om deltagerne har rytme i kroppen, så vi kan kun gætte her fra start,” siger han.

Tre dansere skiller sig ud
Med i Dansk Spils favoritfelt er også tv-værtinden Heidi Frederikke Sigdal og para-atleten Daniel Wagner. Heidi Frederikke Sigdals bedste kort er formentlig, at hun nok er mere kendt end Andrea Lykke, mens Daniel Wagner har fordel af, at han er sports-udøver.

”Heidi Frederikke er, modsat Andrea Lykke, et kendt ansigt i den brede befolkning. Det er et stort plus her. Samtidig danser hun med en tidligere vinder af programmet, Michael Olesen. Daniel Wagner, en af vores bedste para-atleter herhjemme, kommer tæt efter på tredjepladsen. Sportsfolk klarer sig rent statistisk rigtig godt i konkurrencen, og Daniel danser også med sidste års vinder Asta Björk,” siger oddssætteren, som tilføjer, at det er værd at tage med i betragtning, at Andrea Lykkes dansepartner, Eugen Miu, er ny i Vild med dans- sammenhæng.

”Det taler mod Andrea Lykkes chancer, for rent statistisk klarer de nye professionelle dansere sig ikke godt i debutsæsonen i Vild med dans,” konstaterer han.

Udover vinderspillet vil Danske Spil efter fredagens første afsnit tilbyde odds på H2H-spil på parrene, og man vil også kunne spille på, hvilket par, der ryger ud af konkurrencen fra gang til gang.

Odds på vinder af Vild med dans 2022
Andrea Lykke og Eugen Miu (4,50)

Heidi Frederikke Sigdal og Michael Olesen (5,00)

Daniel Wagner og Asta Björk (7,00)

Katerina Pitzner og Morten Kjeldgaard (8,00)

Caspar Phillipson og Malene Østergaard (8,00)

Joel Hyrland og Jenna Bagge (10,00)

Natasha Brock og Thomas Evers Poulsen (10,00)

Cecilie Schmeichel og Damian Czarnecki (10,00)

Nicholas Kawamura og Karina Frimodt (15,00)

Jakob Åkerlind og Camilla Dalsgaard (15,00)

Læs også

Fakede sin død for at slippe for kæresten: To år senere stødte hun på ham

 

 

Dagens Gossip