Af Katja Ranvits
Vores anmelder giver De døde hvisker i vinden seks flueben.
Det er ingen hemmelighed, at jeg var svært begejstret for Tommys Blaafalk-serie, (og det er ikke uden grund, at den er streamet mere end 30.000 gange), så det var med store forventninger, at jeg begyndte på denne bog. Jeg blev meget overrasket, da jeg ’satte tænderne i den’.
Denne roman har en helt anden fortællestil, en helt anden nerve. Sætningerne er korte. Intense. Til tider tager de nærmest pusten fra læseren, og lige når man sidder i allermest åndenød, så folder forfatteren en svimlende, lyrisk sætning ud, så man igen kan få pulsen ned. Dykke ned i hans eminente sprogbrug og -forståelse. Det er faktisk ganske genialt.
Jeg må indrømme, at Tommy her, virkelig slår sit navn fast med syvtommersøm. Plottet er gennemtænkt, gennemarbejdet og gennemresearchet. Endnu en gang beviser Tommy Thorsteinsson, at han mestrer forfattergerningen til fingerspidserne.
Udover at skrive mesterligt har Tommy også jongleret med det symbolske, det åndelige. Selvom hovedfortællingen er på klima og jordens overlevelse, så er denne bog i den grad også en refleksion over mennesket. Livet. Hvor er vi efter døden? Hvor forsvinder sjælen hen? Hvad gør tabet, af en vi elsker, ved en?
De døde hvisker i vinden kan købes hos alle boghandlere
De døde hvisker i vinden er en fantastisk fortælling om livet. Om forskellige perspektiver. Hvad nogle synes er en kamp for det gode, synes andre er ondt. Kan man f.eks. slå ihjel i det godes navn? Hvor langt skal man gå i sin sags tjeneste, før det er galskab? Vanvid?
Romanens omdrejningspunkt er her (for mig) ikke plottet, men helt klart belysningen om ’perspektivplanet’ – hvem ser hvad hvordan. Alle emner, alle problemstillinger ses og vurderes subjektivt, og det er i virkeligheden det, som jeg læser i bogen.
Denne historie er også fremstillet yderst realistisk, og man kan kun bøje sig i støvet for al den research, der ligger bag.
