Grådkvalt Amalie Szigethy: Please hjælp med at finde mine børn

14/12/2022 14:39

Henrik R

Underholdning
Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix
Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix
Amalie bønfalder grådkvalt sine følgere om at finde sine børn.

Mest læste i dag

Hvis du følger den tidligere Paradise og 'Forsidefruerne'-stjerne Amalie Szigethy på Instagram, så har du formentlig lagt mærke til hendes seneste stories, hvor hun grådkvalt fortæller sine følgere, at hun har 'mistet' sine børn.

Børnenes far Mikkel Skelskov har angiveligt taget børnene uden hendes tilladelse, og det piner 'Forsidenfruen', der i sit opslag bønfalder sine følgere om hjælp.

I videoen lægger hun ud med at fortælle, at hun on and off har set sine børns far (Mikkel Skelskov) de seneste måneders tid. Nu har hun så fået besked om, at børnene er blevet hentet af Mikkel Skelskov, uden at have fået lov til det.

"Jeg er så bange, fordi jeg ved ikke, hvad han kan finde på, og Hannah er kun to år, og Josephine skulle have en legeaftale i dag, hvor jeg skulle have hentet hende," fortæller hun i sin Instagram-story, hvor hun til sidst beder hendes følgere om at hjælpe hende med at finde sine børn.

"Please hjælp mig med at finde mine børn. Jeg vil bare gerne vide, at de er okay. Vi har lige fået at vide, at han allerede kom og hentede dem klokken 10," lyder det fra den grådkvalte realitystjerne.

Du kan se Amalies opslag via dette link, hvor det vil være tilgængeligt de næste 24 timer eller indtil Amalie vælger at fjerne opslaget.