Ikke længere tilgængelig: DR fjerner program

Kamille Isaksen

3 uger siden

|

24/01/2025
Underholdning
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Episoden er ikke længere tilgængelig i DR LYD.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Public service-medier som DR arbejder under skarpt definerede etiske retningslinjer, der skal sikre kvalitet og troværdighed i deres indhold.

Derfor kan beslutningen om at fjerne en episode af et populært program skabe undren blandt lytterne.

En episode af DR-programmet 'Hjernekassen' på P1, sendt den 12. november 2024, er nu blevet slettet fra platformen DR LYD.

Ifølge en pressemeddelelse fra DR leverede episoden ikke op til mediets etiske retningslinjer.

“'Hjernekassen på P1', publiceret den 12. november 2024, er ikke længere tilgængelig i DR LYD. DR har valgt at afpublicere episoden, da programmet ikke levede op til DR’s etiske retningslinjer,” skriver DR uden at specificere den præcise årsag.

Selvom DR ikke uddyber, hvad der lå til grund for beslutningen, er det sjældent, at public service-programmer bliver fjernet efter offentliggørelse.

Episoden havde Peter Lund Madsen som vært, der lige nu også er aktuel i TV 2-programmet 'Spillet'.

Fraværet af en mere detaljeret forklaring fra DR har efterladt mange spørgsmål om, hvilke etiske overtrædelser der kan være tale om.

Beslutningen om at afpublicere understreger dog DR’s fokus på at fastholde deres etiske standarder.