Janni Ree afslører: Har døjet med herpes siden hun var 18 år

Kamille Isaksen

1 uge siden

|

11/07/2024
Underholdning
Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix
Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix
Det var under et populært DR-program, at Janni Ree begyndte at mærke til svien.

Dagens topnyheder

Herpes simplex-virus er en af de mest udbredte virusser i verden, og det kan påvirke mennesker på mange måder, fra forkølelsessår til mere alvorlige infektioner.

For mange er det en livslang tilstand, der kræver omhyggelig håndtering. 

Selvom det er en naturlig ting, så er det sjældent, at man hører om herpesinfektioner i øjnene. 

Det kan dog ske, og en af dem, som døjer med virussen, er den 54-årige Janni Ree. 

Janni Ree har for nylig afsløret i podcasten ”Det, vi taler om”, at hun har lidt af herpes i øjet siden hendes tidlige voksenliv. 

I et interview med SE og HØR gav Janni Ree en detaljeret beretning om, hvordan hun første gang bemærkede symptomerne som 18-19-årig. 

Begyndelsen på det hele

Under en optagelse til DR-programmet "Hitlisten" med Jørgen de Mylius blev hun sminket, og det var her, problemerne begyndte.

Hun forklarer til mediet, at hun skulle medvirke i programmet, og derfor røg hun en tur i sminken. Mens hun fik lagt makeup, begyndte hendes øje pludselig at svie mere og mere, og det var her, det hele begyndte. 

Det førte til smertefulde blærer og sår i hendes højre øje, hvilket krævede øjeblikkelig lægehjælp. "Lægerne fandt ud af, at det var herpes. Jeg troede måske, der kunne ligge noget frækt bag, men de fortalte mig, at det sagtens kunne skyldes en mascara eller berøring fra sminkøren," forklarer hun.

Denne første oplevelse med herpes i øjet var både smertefuld og forvirrende for Janni Ree, da hun næsten blev indlagt på grund af infektionen. 

I dag håndterer hun tilstanden ved hjælp af medicin og specialcremer, der hjælper med at kontrollere udbruddene, som især kan forekomme i stressende situationer.