Klovn - The Final får premiere om ganske få måneder

Skrevet af Henrik R

12/08/2019
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix
Det er næsten 10 år siden, at Frank Hvam og Casper Christensen introducerede også for den første Klovn-film: Klovn - The Movie. Nu er makkerparret klar til at starte optagelserne til den næste film, der allerede får premiere inden for ganske kort tid.

Mest læste i dag

Da tv-serien, ‘Langt fra Las Vegas’ sluttede i 2003, manglede Casper Christensen og Frank Hvam noget nyt at kaste sig over. Det blev startet på tv-serien klovn, der i første omgang kørte i seks sæsoner, inden de forrige år lancerede en syvende sæson.

Ydermere blev det også til to film. Klovn - The Movie i 2010 og fem år senere blev det så til Klovn - Forever. Nu har Casper Christensen og Frank Hvam så udsendt en pressemeddelelse med informationer om en tredje og sidste film i Klovn-trilogien.

Klovn - The Final

Den nye klovn-film har fået titlen, Klovn - The Final, og som titlen indikere, så er det den sidste film i Klovn-trilogien.

Optagelserne til filmen begynder i morgen den 13. august, men de skal være hurtige til at skyde filmen færdige samt klippe og redigere, for de har allerede sat en dato for premieren.

Klovn - The Final får således premiere torsdag den 30. januar 2020, hvilket blot er lidt mere end fire måneder efter, at de er begyndte at optage filmen.

Holder plottet hemmeligt endnu

Klovn-makkerparret ønsker ikke at afsløre de store detaljer om, hvad den nye klovn-film kommer til at handle om, men i det store hele, så forlyder det sig, at Klovn- The Final kommer til at handle om kærlighed.

Foto: Fotograf Per Arnesen / Ritzau Scanpix

De foregående film har haft faderskab og venskab som momentum i de to første film, hvor Frank i Klovn - The Movie skulle forsøge at bevise Mia, at han sagtens kunne blive en god far, mens Klovn - Forever handlede om Frank og Caspers venskab, der i den grad blev sat på prøve i Hollywood.

“En tredje og sidste film er en sjov og naturlig måde for os at afslutte det fantastiske filmeventyr, der begyndte med 'Klovn - The Movie'  for snart et helt årti siden. Vi vil gerne sætte et punktum med et brag, og vi glæder os til at komme i gang med optagelserne. Forhåbentlig bliver det lige så sjovt for publikum, som vi tror, det bliver for os,” lyder det fra Casper Christensen og Frank Hvam i en pressemeddelelse.

Det bliver Mikkel Nørgaard, der skal instruere den tredje og sidste Klovn-film. Han har ligeledes produceret de to foregående film, ligesom han også producerede de første seks sæsoner af tv-serien.

I den sidste Klovn-film vil flere velkendte ansigter vende tilbage til deres roller, heriblandt Mia Lyhne i sin rolle som Franks kone Mia.