'Krumme'-skuespilleren Laus Høybye langer ud: Jeg har ikke fået en krone

Skrevet af Henrik R

14/10/2022
Foto: Michael Stub/Ritzau Scanpix
Foto: Michael Stub/Ritzau Scanpix
Laus Høybye kommer nu med en advarsel til sine kollegaer, efter at han ikke selv har set en krone de sidste 30 år.

Dagens topnyheder

Der er helt sikkert mange unge, der ikke ved hvem Laus Høybye er i dag. Spørger du en der er født senest i de tidlige halvfemser, kan du være sikker på, at folk ved hvem han er.

Laus Høybye er nemlig den originale 'Krumme', der spillede rollen som Mads 'Krumme' Krumborg i 'Krummerne' 1 og 2 fra 90'erne.

I et opslag på Instagram advarer han nu sine kollegaer, så de ikke ender med at stå i samme situation som ham selv, da han skrev kontrakt på 'Krumme'-filmene.

Han fortæller nemlig, at han ikke får en eneste krone, selvom filmene er blevet genudsendt utallige gange på tv.

"Da jeg som barn medvirkede i en række meget populære film, som sidenhen er blevet genudsendt et utal af gange, var der ikke rettigheder inkluderet i min kontrakt. Jeg har ikke fået en krone når TV2 til jul for 10.ende gang genudsendte en film jeg medvirkede i for 30 år siden," fortæller 'Krumme'-skuespilleren i sit opslag, inden han fortsætter:

"Få ting har jeg fortrudt i mit liv, men at jeg ikke har haft rettigheder til mit eget arbejde er en af dem." lyder det fra skuespilleren.

Laus Høybye valgte efter 'Krummerne' at holde pause, og der gik 11 år før han igen var på skærmen. Det var i tv-serien 'Skjulte spor' som 'Kenny'.

I de senere år har Laus spillet med i tv-serien 'Lykke' hvor han havde rollen som Thomas Leth, og senest har han spillet karakteren Jesper Rasmussen i filmen 'Så længe jeg lever'

Du kan læse hele Laus Høybyes opslag her.