L.O.C gør sjælden undtagelse: Åbner op om privatlivet

Kamille Isaksen

2 timer siden

|

06/05/2025
Underholdning
Foto: PR
Foto: PR
L.O.C deler detaljer om privatlivet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Han har længe været kendt som Danmarks store rapstjerne, og det er ikke længe siden, at han sprang ud som komiker.

Liam O'Connor er efterhånden kendt for at kaste sig ud i lidt af hvert. Men selvom han har stået på de største scener og lavet sjov foran kameraet, har han sjældent givet offentligheden adgang til privatlivet.

Det har han nu valgt at gøre ved at dele nogle

Nu gør Liam O’Connor dog en sjælden undtagelse og taler åbent om rollen som far.

Når kameraerne slukker, træder L.O.C. ind i en helt anden rolle, hvor raptekster og jokes skiftes ud med børnefødselsdage og familieliv i Charlottenlund.

Det fortalte han mandag, da han gjorde en sjælden undtagelse og åbnede lidt op for sit private liv overfor SE og HØR.

"Jeg har tre. Min dejlige søn og to små piger. Jeg skal holde fødselsdag for i morgen. Den ene fyldte to i sidste uge, og den anden fylder tre på fredag, så der er gang i den," siger den stolte far med et smil.

Det hektiske familieliv er noget, der står i stærk kontrast til den karriere, danskerne primært kender ham for.

Vægter privatlivet højt

Trods åbenheden omkring børnene er Liam stadig forsigtig med detaljerne omkring kæresten, som han deler livet med.

Han afslører, at hun er utrolig glad for, at der ikke er nogen, der kender hende.

I øjeblikket er Liam O'Connor travlt optaget af sin nye tilværelse som komiker, et karrierespring, der kulminerer med premieren på hans eget show og anden sæson af ”Roasted”, som kan ses fra fredag på Prime Video.

Ads by MGDK