'Linde på Langeland'-hemmeligheder afsløret før tid: Nu reagerer TV 2

Kamille Isaksen

1 uge siden

|

28/11/2024
Underholdning
Foto: Thomas Degner/TV 2 - Shutterstock
Foto: Thomas Degner/TV 2 - Shutterstock
TV 2 har taget bladet fra munden efter afsløringerne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

TV 2-programmet 'Linde på Langeland' har på kort tid vundet danskernes hjerter og er blevet en fast favorit i mange hjem.

Sofie Linde og hendes team af dygtige håndværkere inviterer seerne indenfor, når det gamle sommerhus på Langeland forvandles til en ægte perle.

Danskerne nyder at følge med i transformationerne fra sofaen, mens Sofie og håndværkerne trin for trin viser, hvordan de gamle bygninger genopstår i ny pragt.

Men for de utålmodige fans er der nu afsløringer at hente uden for fjernsynets rammer.

Flere af håndværkerne deler nemlig flittigt deres fremgang på Instagram, og her afsløres detaljer, som endnu ikke er vist i programmet.

En af programmets helt store projekter er skabelsen af et unikt badeværelse på husets loft. Selvom seerne i de seneste afsnit kun har set mureren støbe gulvet, afslører Instagram en hel del mere.

På en række opslag kan man se, hvordan badeværelset nu er færdiggjort og beklædt med smukke mexicanske fliser.

Du kan se opslaget her:

(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er ikke kun badeværelset, der har fået en opgradering.

Den ene af tømrertvillingerne, Philip Gehl Larsen, deler også, hvordan sjakket har forvandlet en gammel container til en swimmingpool i baghaven.

Et projekt, der endnu ikke er blevet vist på tv, men som allerede nu har skabt stor begejstring blandt følgere på Instagram.

Nu reagerer TV 2

De afslørende Instagram-opslag rejser spørgsmålet, om det ødelægger spændingen for seerne.

Men TV 2 ser det anderledes.

I en kommentar til SE og HØR forklarer kanalen, at åbenhed omkring projekterne har været en bevidst strategi.

“Vi har helt fra starten af projektet på Langeland omfavnet at både Sofie og andre med fast gang i Vennely deler indhold af livet og projekterne i Snøde. Vi har ikke haft nogen interesse i at ‘holde noget hemmeligt’, og når der laves optagelser på Langeland, er det i forvejen utrolig synligt, hvad der sker, og hvad der er gang i af projekter," lyder det fra TV 2.

TV 2 mener derfor, at delingerne kun bidrager til at skabe større nysgerrighed og glæde hos seerne.

Mange lokale har desuden allerede fulgt renoveringen tæt, da optagelserne er en synlig del af hverdagen på Langeland.