Flere fans kan ikke skjule deres begejstring over hitmagerens ‘store nosser’.
Lige nu læser andre
Drengene fra Lukas Graham har masser af fart på deres flotte karriere på de største musikscener i udlandet, og senere på måneden skal det danske popband på turné med selveste Justin Bieber.
Den globale succes har været stor for 28-årige Lukas Forchhammer, der heldigvis ikke lader til at være ramt af stjernenykker.
Natten til tirsdag delte christianitten et uhøjtideligt foto med sine over 350.000 følgere på Instagram. ‘
– Åh, hvor jeg dog værdsætter mine minder fra denne gudsbenådede dag, skriver Lukas Forchhammer til billedet, der viser den nøgne hitmager springe rundt ved bagsmækken til en sort Honda:
Læs også
Samtidig kommer ‘7 Years’-sangeren med en klar opfordring til sine mange følgere på det sociale medie:
– Hvis du ikke finder billedet morsomt, så skal du føle dig velkommen til ikke at følge mig længere.
Et hurtigt kig i kommentarfeltet viser, at nøgenfotoet er faldet i god jord hos de mange fans af Lukas Graham.
– Hahaha! Han er den sjoveste, skriver en af de danske tilhængere af hovedpersonen i hitgruppen.
– You got some BIG ONES, lyder det fra en udenlandsk fan, der vel nok henviser til Lukas Forchhammers manglende frygt for at smide tøjet på nettet – de ædlere kan nemlig ikke ses på fotoet, der dog afslører en imponerende springkraft i benene på hitmageren.