Medina: Tøj behøver ikke være dyrt for at være fedt

Skrevet af Aller Media

07/10/2013

Dagens topnyheder

Den 30-årige sangerinde Medina er altid et skridt foran alle andre, når det gælder mode.

Hun er bange for at hoppe i en minimal mundering, give luft til sine lange stænger, eller vise et kig til barmen.

Medina var inviteret med som gæst, da Secret Boudoir holdt luksusaften. Se billederne på IN.dk

Selv om hele rigets designere i takt med sangerindens popularitet har stået på spring for at klæde hende på, så klarer hun det egentlig udmærket selv.

Da hun torsdag aften dukkede op til DANSK Design Talent, var hun festligt klædt på til lejligheden.

- Jeg får ikke alt mit tøj gratis. Jeg køber meget selv og har altid brugt mange penge på tøj. Det er bare min lille hobby. Når jeg ikke bruger det mere, giver jeg det væk til veninder, eller sælger det videre, siger Medina.

Går efter billige mærker

Popstjernen har da heller ikke nødvendigvis en dyr smag, for hun kan sagtens gå på opdagelse i butikker som H&M, Gina Tricot og Zara, som skifter kollektion hver uge.

Medinas scenetøj står hun også for det meste selv for.

- Tøj behøver ikke at være dyrt for at være fedt. Jeg synes bare, at en fed designer er én, som du kan genkende i alt, hvad vedkommende laver, siger Medina.  

Medina er stor fan af Malene Birger. Læs mere om designerens 50 års fødselsdag på IN.dk

Vinderen af DANSK Design Talent-prisen på 500.000 kroner blev uddelt til designeren Anne Sofie Madsen.

Af Juliane Olsen, IN.dk/NewsDesk Aller Media