Melder ud: Mathilde Gøhler dømt igen

Skrevet af Emil Martesen

22/11/2022
Foto: Eric Gaillard/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Eric Gaillard/Reuters/Ritzau Scanpix
Det er ikke første gang, at Mathilde Gøhler får fingrene i klemme.

Mest læste i dag

Man skal ikke mange uger tilbage, før politiet løftede sløret for, at de holdte ekstra øje med bilister, der benytter sig af håndholdt mobiltelefon. 

Og formaningen “kør bil, når du kører bil” fra Rådet for Sikker Trafik, ligger på alle danskernes læber. 

Men alligevel er der en tendens til at blæse højt og flot på denne formaning i samfundet, og der ligger stadig en hund begravet, hvad angår håndholdte mobiltelefoner. 

Det gælder også den 30-årige model- og influencer Mathilde Gøhler, der er blevet snuppet i at tale håndholdt mobiltelefon. 

Det oplyser Ekstra Bladet

Hun bliver altså tilføjet til politiets liste over klip i kørekortet for brug af håndholdt mobiltelefon bag rattet. En liste, der alene i de første 10 måneder, i skrivende stund indeholder 19.000 klip i kørekortet. 

Sagen, der har været berammet flere gange tidligere, hvor Gøhler ikke er mødt op i Københavns byret, blev endnu en til samlingen i tirsdags. 

Første gang var i maj, og igen i oktober i år kom hun ikke til retsmødet. 

Og tredje gang blev heller ikke lykkens gang, hvor modellen og moderen til to af Remees døtre mødte op for at afgive sin forklaring foran en dommer. 

Betjenten der stoppede Mathilde kunne dog fortælle, at modellen dengang havde erkendt sin gerning. 

Hvis politiet fanger dig med fingrene på mobilen, mens du kører, kan du se frem til et klip i kørekortet. Derudover koster det en bøde på 1500 kroner samt 500 kroner til Offerfonden, hvorfor Mathilde Gøhler også kunne se frem til en lignende bøde. 

Desuden har hun fået kørselsforbud, da det nemlig ikke er første gang, hun er blevet taget med telefonen under kørslen.  

Det betyder, at Mathilde Gøhler først kan sætte sig bag rattet i en bil igen, når hun har gennemgået obligatorisk undervisning og bestået en teori- og køreprøve. 

Det er anden gang på kort tid, at Mathilde Gøhler er indblandet i en retssag.

I oktober blev hun i Retten i Lyngby dømt til at betale en bøde på 40.000 kroner for at have udøvet skjult reklame på sin profil på det populære sociale medie Instagram.