Mia fra Den store bagedyst: ”Jeg søgte mest for sjovt”

Skrevet af Jakob A. Overgaard

19/10/2019
Mia Emilie Persson på 17 år. Foto: Carsten Mol
Mia Emilie Persson på 17 år. Foto: Carsten Mol
Mia Emilie Persson er den yngste deltager i dette års bagedyst, og med sine blot 17 år er det virkelig imponerende hvor stort et talent, hun allerede har. Hun er udråbt til en af favoritterne og efter de første programmer. forstår man hvorfor.

Mest læste i dag

I år er det en 17-årig gymnasieelev, der tager det største fokus i Den store bagedyst. Mia er virkelig et stortalentet der formår, at lave kager der skiller sig ud fra mængden, men stadig smager så fuglene synger. Vi har talt med Mia.

Hvordan er din interesse for kage opstået?

”Jeg har egentlig større interesse for det salte køkken og bare madlavning generelt. Men så synes jeg, at det ville være fedt, at blive bedre til at bage. Jeg vil nok gerne arbejde med noget med mad i en eller form – men nok ikke som kok eller konditor. Jeg ved ikke hvad jeg vil lave endnu.”

Hvornår fandt du ud af, at du havde talent for at bage?

”De sidste par år har jeg lavet rigtig meget mad og en smule kage. Jeg har nok mere været i det salte køkken, men jeg tænkte, at det kunne være fedt, at blive bedre til det søde. Popcornene i kagen var inspireret fra andre lande, men nok også fra det salte køkken.”

Du er den yngste deltager, men er allerede af nogen blevet udråbt til favorit, hvordan er det?

”Det er mega fedt, at komme godt fra start. Det er der ingen tvivl om. Det er lidt vildt med perspektivet fra andre, for vi har bare stået inde i vores egen lille boble i bageteltet. Nu hvor alle har set det udefra. Jeg synes virkelig de andre var dygtige, så det var meget fedt at vide, at man godt kan være med i feltet.”

Hvordan kom du med i Den store bagedyst? 

”Jeg søgte mest for sjovt uden at gøre noget stort ud af det. Og så kom jeg til casting, og regnede slet ikke med at komme med. Jeg tænkte bare, at det var en fin oplevelse. Så var jeg lige pludselig med, og det var meget sjovt.”

Man ser tit at deltagerne vælger, at bruge deres egne penge og meget tid på at deltage i bagedysten for at øve sig så godt som muligt. Hvad har du selv investeret af tid og penge i det?

”Jeg har da brugt en masse penge på det. Det er der ingen tvivl om. Jeg har ikke lige regnet ud hvor mange, men det er mange flere end dem man får af DR. Man får 1500 pr. program man er med i. Det er til alt øvelse, og de to kager man laver. Det kræver sindssygt meget tid og energi. Jeg har misset nogle dage i skolen, og det var lidt hektisk, når man havde tankerne andre steder.”

Du får kæmpe ros for din popcornkage? Hvordan var det at få så god en debut i Den store bagedyst?

”Det var mega fedt – især når det var sådan noget, som man selv havde brugt tid på at finde på. Så var det rigtigt fedt at få ros for.”

Hvad kan vi forvente fra din side i de kommende programmer?

”En masse kreative kager, og forhåbentligt vellykkede ting, som jeg har sammensat og fundet på.”

Du kan se Mia i Den store bagedyst i aften.

Nyheden er bragt i samarbejde med Nyheder24