Mikkel Beha åbner op om svær barndom: “Altså jeg syntes, det var nogle hårde år”

Mange forbinder Mikkel Beha Erichsen med eventyr, åbne have og lange sejladser. 

Som kaptajn og tv-vært fremstår han som rolig og reflekteret. Men bag fortællingen om livet til søs gemmer der sig en mindre kendt historie om en barndom præget af uro og svære valg. 

I et interview fortæller han nu om en periode, hvor han bevægede sig i et miljø, der trak ham i en helt anden retning.

Det skriver SE og HØR.

Et skifte, der ændrede alt

Som barn skiftede Mikkel Beha skole hele 11 gange og var ofte den nye i klassen. 

Da familien flyttede til et boligområde i Aarhus, blev han hurtigt en del af en gruppe drenge fra kvarteret. 

Det begyndte uskyldigt med leg og fællesskab, men udviklede sig hurtigt i en mere problematisk retning.

Allerede den første dag oplevede han, hvordan grænserne blev rykket. En tur til den lokale købmand endte med hærværk, hvor automater blev brudt op. 

Selvom han udmærket vidste, at det var forkert, forsøgte han at tilpasse sig. Han beskriver det som en slags social kode, han følte sig nødt til at forstå for at høre til.

Var meget splittet

Hjemme var der en helt anden virkelighed. Her fandt han tryghed hos sin mor, stedfar og søskende. Det skabte en indre konflikt, hvor han følte sig fanget mellem to verdener. 

På den ene side det stabile familieliv, på den anden side spændingen og presset fra omgangskredsen.

For at få pauser fra de handlinger, han deltog i, fandt han nogle gange på undskyldninger for at trække sig. 

Alligevel blev han en del af en hverdag, hvor kriminalitet fyldte. Tyverier og indbrud blev en del af hverdagen, og frygten for at blive opdaget fulgte ham konstant.

Den dårlige samvittighed voksede, men han havde svært ved at dele sine oplevelser med de voksne omkring sig. 

Han fortæller om en vedvarende uro og en følelse af at leve et dobbeltliv. Angsten for, at familien skulle opdage, hvad der foregik, var altid til stede.

Når han ser tilbage i dag, beskriver han perioden som tung. 

“Angsten for, at min stedfar skulle finde poserne med tyvekoster, vi havde dernede … åhr, mand. Altså jeg syntes, det var nogle hårde år,” lød det ærligt fra den garvede tv-vært. 

Han slap for alvorlige konsekvenser, men erkender, at det i høj grad skyldtes held. Erfaringerne har siden sat sig spor og bidraget til den refleksion, han i dag møder verden med.