Martin Johannes Larsen er tilbage på ‘Forræder’-slottet som spilleder.
Lige nu læser andre
Hvis der er ét program, der kan få danskerne helt ud på sofakanten, så er det TV 2-successen ‘Forræder’.
Både udgaverne med kendte ansigter og versionen med helt almindelige danskere har grebet seerne, der uge efter uge har fulgt spillet om tillid, bedrag og forræderi.
Og nu er der godt nyt, for datoen for den nye sæson er netop blevet afsløret.
18 nye spillere indtager slottet
Den kommende sæson af ‘Forræder – Ukendt Grund’ har premiere lørdag den 20. september på TV 2 Play og TV 2 Echo.
Her flytter 18 nye deltagere fra hele landet ind på det ikoniske slot, hvor spillet begynder under ledelse af Martin Johannes Larsen.
Læs også
Hvem der gemmer sig blandt deltagerne, er endnu ikke afsløret, men produktionen lover, at sæsonen får en dramatisk start med en markant ændring i spillets indledende fase.
Da ‘Forræder – Ukendt Grund’ løb over skærmen sidste år, endte Marc som den eneste vinder og kunne tage præmien med sig.
Nu er spørgsmålet, hvem der denne gang vil forblive loyale – og hvem der ender med at trække rollen som forræder og snyde sig hele vejen til finalen.