Rasmus Seebach overraskede alt og alle: Stor afsløring under koncerten

Kamille Isaksen

2 uger siden

|

24/06/2024
Underholdning
Foto: Anders Brohus/Ritzau Scanpix
De mange fremmødte fans tog godt mod nyheden.

Dagens topnyheder

Det var som altid en fest i fredags, da Rasmus Seebach indtog scenen i tivoli.

Undervejs tog koncerten dog en pludselig og overraskende drejning, da hele Danmarks popstjerne afslørede en stor nyhed foran de mange fremmødte fans.

Sådan skriver Ekstra Bladet.

Her fortalte Rasmus Seebach nemlig, at han netop var blevet far for tredje gang i sit liv. Kun 12 timer inden turen i Tivoli havde han budt sin første datter velkommen til verden.

Sammen med Julie Teglhus har han allerede to sønner, Holger og Helmut, som nu kan se frem til at have det sjovt med en lillesøster.

Det kommer dog ikke som noget chok for offentligheden, at familien er blevet udvidet.

I et Instagram-opslag, som blev lagt op i februar måned, løftede Julie Teglhus nemlig sløret for, at der var endnu en baby på vej.

Artiklen fortsætter under billedet.

B.T. har tidligere talt med Rasmus Seebach om det faktum, at han nu - for første gang - skal være far til en pige.

"Jeg tror, det bliver rigtig fedt. Jeg synes, det er sjovt at få lov til at få en pige. Så kan jeg heller ikke lægge skjul på, at Julie også er glad for, at det er en pige. Så det er fedt", udtalte han tilbage i marts, hvor han også fortalte, at han altid havde drømt om en stor familie:

"Ja, det har jeg nok et eller andet sted. Man ved jo aldrig, hvornår tiden er rigtig, og pludselig er man 44. Men jeg synes egentlig, det passer meget godt."