Rygterne svirrer: Magnus vender tilbage til X Factor i aften

Skrevet af Jakob A. Overgaard

07/02/2020
Vender Magnus tilbage? Foto: TV2
Vender Magnus tilbage? Foto: TV2
Vedholdende rygter sender Magnus videre i grupperne. Siden hans uforståelige exit fra Blachmans kategori, har han flere gange nægtet at svare på spørgsmålet om, hvorvidt han vender tilbage.

Dagens topnyheder

Det kom som et chok for de fleste tv-seere sidste fredags, da dommeren Thomas Blachman sendte det unge sangtalent ud af 5 chair challenge og dermed ud af programmet.

Fans af programmet har efterfølgende spekuleret på, hvorfor Blachman valgte at sende Magnus ud af programmet. Magnus har fået omkring tre gange flere afspilninger på YouTube end de andre deltagere, så han er en populær herre. Det udnytter Ankerstjerne måske til at sætte sit eget hold af stjerner på gruppesiden.

Begrundelsen fra Blachman var i øjeblikket, at Magnus 'peakede' på aftenen og efterfølgende bare ville komme til at jagte den performance, han leverede på scenen. Magnus fik dog indtrykket af, at programmets dommer ikke var særligt begejstret for ham.

I dag er det så Ankerstjernes tur til at have sin 5 chair challenge. De fleste fans af X Factor ved godt, at gruppekategorien ofte bliver fyldt op med de bedste af de udstemte fra de to andre kategorier. Det har sat gang i spekulationerne om, hvorvidt Magnus eller Aria ville vende tilbage.

Aria har allerede været ude og sige, at hun ikke vender tilbage, men Magnus er mere hemmelighedsfuld. 

I et interview med TV2 Østjylland, spørger de ham om han er HELT ude af X Factor. Til det svarer han:

"Det kan jeg ikke snakke om. Det kan jeg ikke kommentere. Jeg kan ikke fortælle dig noget om resten af forløbet, men det gik ekstremt godt til 5 Chair Challenge."

Det samme svar er han kommet med til andre interviews, hvilket kunne indikere, at han stadig er med i showet.

Under alle omstændigheder ønsker vi ham held og lykke med sin fremtidige karriere.