Det lader til, at danskerne tager revanche efter to år med aflysninger. Folk er mødt op i hobetal for at få et glimt af kongehusets medlemmer og gæsterne.
Og det vrimlede da også med gæster søndag aften, da de skulle ind for at ønske kongehuset godt nytår ved den traditionsrige nytårskur og -taffel.
Det er heller ingens næse gået forbi, at der i den seneste periode har været talt og skrevet meget om vanskelighederne i dronningens forhold til Prins Joachim.
I sin nytårstale adresserede hun også historien om, at Joachims fire børn havde fået trafaget deres titler som prinser og prinsesse:
“Jeg omfatter hele min familie med stor kærlighed til alle tider. Vanskeligheder og uenighed kan opstå i enhver familie, også i min”, sagde dronning Margrethe i talen nytårsaften.
Og det var også en noget tavs Prins Joachim, som danskerne fik af se, da han ankom alene til taflet.
Desuden gik han tavs forbi pressen, der havde taget stilling foran trappen til indgangen.
Prinsesse Marie meldte lørdag afbud til taflet, fordi hun skal passe parrets søn, 13-årige grev Henrik, der er blevet syg. Det meddelte kongehuset.