Sarah Grünewald deler ærlige ord.
Lige nu læser andre
Når man tænker på Sarah Grünewald, ser man nok først og fremmest den smilende og energiske tv-vært, der har stået i spidsen for store tv-programmer og charmeret seerne i stuer over hele landet.
Men bag det velkendte ydre gemmer der sig en ungdom præget af uro, ensomhed og destruktive mønstre.
I podcasten “Mit Yngre Jeg“ fortæller Sarah nu ærligt og sårbart om en svær periode i hendes teenageår, som har sat dybe spor – og som forklarer, hvorfor det varme smil i dag ikke er kommet af sig selv.
Læs også
Sarah voksede op på landet på Falster, hvor hun red på sin egen hest og spillede musik.
Hendes mor arbejdede som stewardesse, og hendes far havde en restaurant og en ældre Porsche – og i barnets øjne var de et ret ”cool” forældrepar.
Men virkeligheden var også præget af fravær.
Forældrenes skæve arbejdstider betød, at hun ofte var alene. Og den ensomhed satte sig i hende.
Sådan skriver Alt.dk.
“Jeg begyndte også at være meget selvdestruktiv. Så jeg startede i en meget ung alder med at ryge hash og eksperimentere med stoffer, og fandt på en eller anden måde helle i at bedøve mine følelser,” siger tv-værten.
Hun beskriver, hvordan de destruktive valg ikke opstod på grund af dårlige forhold i hjemmet – men snarere på grund af en indre smerte, hun ikke vidste, hvordan hun skulle håndtere.
Et råb om hjælp
Sarah blev en del af et pige- og drengefællesskab, som var præget af vold, butikstyveri og konfrontationer.
Tv-værten afslørede, at hun både har været butikstyv og truet andre mennesker.
Hun indrømmer dog, at det meste lå i munden, da hun ikke var den største pige fysisk.
“Jeg kunne ikke rigtig slå. Men jeg var ikke bange for konfrontationerne og jeg var meget fanden i voldsk. Men det var jo et råb om hjælp,” indrømmer hun.
Et vendepunkt kom, da Sarah kom på efterskole på Langeland efter 8. klasse. Det skete med hjælp fra en sagsbehandler, og opholdet blev afgørende for, at hun begyndte at finde fodfæste.
Senere i livet fik hun stillet en ADHD-diagnose, som kaster lys over hendes adfærd som ung.
I dag er Sarah et kendt og vellidt ansigt, men det er ikke en selvfølge. Hun forklarer, at det smil, hun bærer i dag, er et resultat af hårdt arbejde og en beslutning om aldrig at vende tilbage til mørket.