Se billederne: Caroline Wozniacki sælger gigantisk luksuslejlighed til 105 millioner kroner

Skrevet af Nicolai Busekist

07/01/2021
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Caroline Wozniacki og hendes mand, NBA-stjernen David Lee, har sat deres lejlighed til salg. Den har et prismærke, som de færreste har råd til. Hele 105 millioner kroner skal du diske op med, hvis du vil eje lejligheden efter sportsparret.

Dagens topnyheder

Har du altid haft en drøm om at bo i en gigantisk luksuslejlighed i Miami? Så har du nu muligheden for at realisere din drøm – i hvert fald hvis du har råd til at diske op med 105 millioner kroner.

Det er nemlig det prismærke, der er blevet sat på den lejlighed, som Caroline Wozniacki og hendes mand David Lee netop har sat til salg. Ifølge lokalmediet Miami Herald koster den nemlig 17,5 millioner dollars, hvilket svarer til omtrent 105 millioner danske kroner.

Foto: The Jills Zeder Group/Lifestyle Production Group

For den store sum penge får du en lejlighed, der ligger på Fisher Island, hvilket er USA's rigeste postnummer. Ikke nok med det, så får du også hele 500 kvadratmeter at boltre dig på. Foruden dette, er der også hele 200 kvadratmeter terrasse med, hvorfor plads næppe bliver et problem. 

Lejligheden er at finde på ottende etage i et moderne og luksuriøst kompleks, der har fået navnet Palazzo Del Sol, som samlet set er ti etager. Komplekset blev bygget i 2019, hvorfor det er en næsten ny lejlighed, man får for de 105 millioner kroner. 

Fra den store lejlighed kan du endda nyde en smuk udsigt over både Miami Beach og Atlanterhavet. Gider du ikke at bøvle med at fragte dine møbler fra Danmark til Miami, kan du glæde dig over, at den er møbleret, hvorfor dette slet ikke bliver en nødvendighed. 

Det er ejendomsmægler Jill Hertzberg fra Jill Zeder Group, der har fået til opgave at sælge den luksuriøse lejlighed. Hun kan også fortælle, at tennisstjernen og hendes mand ikke har i sinde at flytte specielt langt væk fra den nuværende lejlighed.

"De bliver på Fisher Island. De havde bare ikke brug for så meget plads," fortæller Jill Hertzberg. 