’Only Fans’-stjernen Lottie Moss, den yngre søster til supermodellen Kate Moss, har vist sin nye ansigtstatovering frem, som hun fik efter en vild bytur.
Lige nu læser andre
‘Lad være med at drikke alkohol, børn”, sådan lyder budskabet fra den blonde skønhed i en video på den populære platform TikTok.
Videoen, der i skrivende stund har knap 28.000 visninger, kommer i kølvandet på at den 24-årige ‘Only Fans’-stjerne fik tatoveret ordet ‘lover’ på sit venstre kindben under øjet.
Processen blev flittigt delt på hendes sociale medier, mens hun også grinede af den berusede beslutning
I den nu virale video fortæller hun også, at hun ikke har så meget at sige, udover det faktum, at hun vil lære at elske det, selvom hun ikke lægger skjul på, at det var en impulsiv og beruset beslutning.
Læs også
Hun understreger dog sort på hvidt, at hun ikke fortryder den, da den er her for at blive:
“Vi lærer at elske den, verden kommer til at lære at elske den, og min mor kommer forhåbentlig også til at lære at elske den – men lad være med at drikke alkohol, børn”, siger den 24-årige Lottie.
Den 24-årige tog sine fans med på turen, da hun tog den berusede beslutning om at tatovere hendes ansigt.
Du kan se videoen herunder:
24-årige Lottie Moss arbejder ligesom sin halvsøster Kate som model og har det sidste års tid også gjort sig bemærket med letpåklædte billeder på betalingsplatformen OnlyFans. Her har hun også for nylig afsløret, at hun har skuespilsambitioner.
