Sjovt og bizart: Læs mødres bekendelser om fødsler

Skrevet af Lotte Gyldenvang

23/10/2014

Mest læste i dag

Ingen fødsler er ens. Lige så forskellige som kvinder er, lige så mange forskellige oplevelser har kvinder med deres fødsler.

Nogle har dog en munter, klam eller bizar detalje at fortælle om sin fødsel.

Blogger Johanne Mygind har med nutidensmor samlet nogle anonyme bekendelser fra danske mødre om fødslen. Her får du et udpluk:

Lortefødsel
Det er så godt nok ingen hemmelighed, for jeg har sagt det til mange.
Da jeg fødte min ældste datter landede hun lige i en lort.
Jeg havde åbenbart presset alt ud i den sidste ve. Velkommen til verden skat!

Læs også: De sjoveste ting, kvinder har sagt under fødsler

Last minute hæktrimning
Jeg havde fået en idé om, at jeg ikke kunne have jordemoder og fødselslæge, til at kigge mig i mit allerhelligste, uden at se ordentlig ud >dernede<.
Problemet er så, at man som højgravid med badebold på maven, altså ikke kan se sin tissekone, og da jeg er ræd for at få en vax, så da jeg gik i fødsel i 38. uge, endte det med at min kære (stakkels) mand stod med skraberen og barberede det værste dusk af, efter de første veer startede.
Lige inden han var færdig med “mesterværket” gik mit vand. Udover ham.

Grimling
Det er ikke nødvendigvis lykken og det største øjeblik at få lagt en krøllet blodig grimling op på sig, lige efter man har gennemgået torturlignende smerter og mest af alt har lyst til at ligge sig i fosterstilling og sove. Forvent ikke det er hyggeligt og at din baby nødvendigvis er helt nuttet eller ligner dig!

Kan vi lige nå at - ?
Min fødsel var (uden at overdrive) verdens længste! Han lod sig virkelig vente på sig, og fødslen gik flere gange i stå, uden jeg udvidede mig det mindste. Inden vi mærkede den første ve, og tog på hospitalet var min kæreste og jeg “godt i gang” (jeg var gået 4 dage over tid, og vi havde prøvet alt andet – chili, gåturer ect., så nu skulle der knaldes!), men vi blev ikke færdige. Jeg ved ikke hvad der gjorde det for min kæreste på fødegangen, om det var synet af mine mælkejunger, eller hans fantasi om en kvinde i hospitalstøj, men han blev.. Ja, liderlig. Som den overskudskæreste jeg var, og i og med fødslen alligevel lod vente på sig, trak jeg hans bukser ned, for at klare det “manuelt”… Men mindst i “processen”, med mig liggende i sengen, og kæresten stående ved siden af, med bukserne om anklerne, fik vi besøg. Af jordemoder og to studerende. Jeg har aldrig været så pinlig berørt i mit liv! Jeg blev sendt hjem (dog ikke pga. episoden), og fødte 1,5 dag efter – heldigvis med hjælp fra en anden jordemoder.

Læs også: Se den fantastiske video: Tvillinger har ikke opdaget de er blevet født

Skat! Jeg er færdig!
Efter en lynfødsel (på 1 time!) med dertilhørende vestorm var mit underliv kort sagt ødelagt. Det lignede at nogen havde kastet en håndgranat op i mit underliv, for jeg var, inden de fik gang i nål og tråd: ét stort hul.
DE kaldte det en svær bristning, jeg kaldte det at flække fra v til a!
Jeg var så påvirket af den hårde fødsel og efterveer, at det var kæresten, der havde tørretjansen flere dage efter, når jeg havde været på toilettet.
Til min overraskelse har han aldrig kommenteret på det.
Jeg har i den grad fundet den rette.