Stephania Potalivo åbnede op om sårbart emne: "Det betyder mere end I aner"

Skrevet af Kamille Isaksen

14 uger siden

|

07/03/2024
Underholdning
Foto: Malene Porup/Ritzau Scanpix
Foto: Malene Porup/Ritzau Scanpix
Stephania Potalivo er lige nu aktuel i DR-programmet 'Hvordan bliver jeg gravid?', og hele modtagelsen har betydet meget for hende.

Dagens topnyheder

Hun er et kært ansigt hos danskerne, og de fleste har kunnet se hende vokse op foran kameraet. 

Den anerkendte skuespiller Stephania Potalivo startede nemlig ud som barneskuespiller og har sidenhen holdt fast i skuespillerdrømmen. 

Lige nu er hun aktuel i DR-programmet ‘Hvordan bliver jeg gravid?’, der netop sendte sit sidste afsnit i går. 

I dette program får seerne mulighed for blandt andet at følge Stephania og hendes mand Nils Petters rejse i kampen mod at blive gravid. Serien giver et intimt indblik i parrets stræben efter at starte en familie, hvilket har fået dem ud på en udfordrende fertilitetsrejse, der er fyldt med op- og nedture.

I et rørende opslag på Instagram, takker Stephania alle, der har bidraget til skabelsen af serien og tilskuerne for deres støtte og søde beskeder.

Hun udtrykker, hvordan det har været hendes mål med serien at oplyse og inspirere andre, som måske befinder sig i lignende situationer.

“Jeg vil bare sige verdens største tak til alle der har været med til at lave den her programserie, og til alle jer der har sendt mig de sødeste beskeder, det betyder mere end I aner.”

Til trods for at have forsøgt at blive forældre i omkring fem år siden deres bryllup i 2018, befinder Stephania og hendes mand sig stadig midt i fertilitetsbehandlinger. Deres åbenhjertige deling på skærmen har kastet lys over et emne, der berører tusindvis af danskere hvert år. 

“Det gør mig virkelig glad at høre, at mange af jer føler at I har lært noget af at se den. Det var mit håb og mening med at lave den.”

I kommentarfeltet kan man se, at Stephanias følgere har taget utrolig godt imod serien, og de gengælder takken og hylder hende for at  dele sådan en sårbar historie. 

Du kan se Stephanias opslag her: