Sus Wilkins i stor brøler: Deler ud af ulovlige råd

Kamille Isaksen

8 uger siden

|

08/08/2024
Underholdning
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Det faldt ikke i god jord hos alle, da skuespilleren delte sine ulovlige råd.

Dagens topnyheder

I de skovklædte omgivelser ved Skanderborg blev årets Smukfest skudt i gang onsdag eftermiddag. 

Som de fleste ved, byder Smukfest også på andet end bare musik og alkohol. Som en del af programmet var der mulighed for at deltage i podcasten '112 for venskaber', hvor værterne Ida-Sophia Petersen og Maria Jencel sammen med to paneldeltagere hjalp med at løse forskellige venskabsdilemmaer. 

En af dagens gæster var skuespiller og influencer Sus Wilkins, der ikke tøvede med at dele sine egne erfaringer.

Deler ulovlige råd 

Under en diskussion om en vennegruppe, hvor kun én person manglede et backstagearmbånd, var Sus Wilkins hurtig til at komme med en løsning. 

"Det er da meget nemt. Man sætter bare sit armbånd lidt løst. Det kender I alle sammen," sagde hun henvendt til publikum og fortsatte med et grin: "Jeg har gjort det på alle festivaler, jeg har været på."

Selvom hendes råd blev mødt med latter fra publikum, var værterne ikke helt begejstrede for, at der blev delt tips til at snyde med armbånd.

Det lød derfor gentagne gange fra værterne Ida-Sophia og Maria, at man ikke måtte udøve rådene i praksis, mens Sus Wilkins ufortrødent fortsatte med sin forklaring.

Hun beskrev detaljeret, hvordan man kan hjælpe en ven uden armbånd ind i backstageområdet.

Modtog blandede reaktioner

Denne uortodokse vejledning fra scenen vakte blandede reaktioner. 

På den ene side var der en tydelig humoristisk undertone, der appellerede til mange festivalgæster, mens værterne og festivalarrangørerne på den anden side så det som problematisk at fremme snyd.